jeg jo hellere ikke en række sekunder

for tiden virker alting ikke ligeså uendeligt som det plejer, og jeg tror måske jeg vil se solopgangen i morgen tidlig, og der er også mange andre ting jeg gerne vil se, men først solopgangen, og så noget andet, og noget andet kan være så mange ting, og det virker så langt væk, det lægger ude i, om lang tid, ude i, i morgen, men jeg jo hellere ikke bare en række sekunder der tilfældigvis har fulgt efter hinanden, jeg et system der styres, sættes sirligt sammen, af somebody else but me, det system, opererer ikke med sekunder, men med fodtrin og følelser, som måleenhed, og jeg kan se på lang afstand om du er det samme system. 

kinda nurgh

kastanjedyrene har altid føltes som en slags toy story for mig, det indser jeg ofte, når jeg synker ned i en blød stol. 

vinterhiet er en gave

engang i mellem er aftenen bare en aften, og når den er det, hopper jeg op på min cykel, og cykler om kap med den, for jeg drømmer stadig om at vinde på et tidspunkt, og jeg drømmer også stadig om at være et pindsvin, fordi jeg egentligt nok tror at vinterhiet er en gave, men så er det altså at i vigtigt husker, i ikke må stille mælk ud til mig, når jeg vågner.

mellem os og hvem er det

jeg synes læ er et ubehageligt sted at være, men jeg stoler ikke på mennesker der tjekker vejrudsigten, så alt jeg kan sige er, at det er en form for rå dag, hvor intet er noget, og noget drypper mellem os, og hvem er det der græder af smerte og hvem er det der græder af glæde, skal vi bare slå plat eller krone om det, skal vi bare gøre det, mens aftenen suger solen til sig, og vi måske opnår en form for spiritual awakening. når fuglene stjæler vinden, smiler jeg.

det der med bierne og urterne

jeg rører rundt i mit krus med en kanelstang, for at blande min honning og te, som slet ikke er min honning og te, men biernes og urternes, og jeg siger what, og du siger hvad, og jeg svarer, der var bare lige et dyr, jeg aldrig havde set før. men det ikke så vigtigt, jeg ville hellere lige overveje det der med bierne og urterne lidt, og kommer frem til, at jeg vil invitere dem indenfor, at jeg aldrig vil lukke et vindue igen, men så var der jo også dengang, levende fugl fløj ind i mit vindue, og blev død fugl, så måske jeg faktisk bare dropper vinduerne helt. 

pov af mine drømme

nogle gange, når jeg kommer til at håbe på det hele slutter, tænker jeg på sæbebobler i stedet, andre gange er jeg bare et lille insekt der flyver lidt rundt, og får højdeskræk, og det kan godt føles lidt barndoms agtigt, men så ser jeg græsstrå og myg og birkes og blade og tænker, hvordan har de lavet det? så aftager det igen, og så tænker jeg hvorfor var det egentligt overhovedet, jeg behøvet at forlade den her følelse?

Sun // NY

jordens fødsel var ikke et brag

men en cutesy samling ekkoer

der stadig ringer til mig
engang i mellem

starter altid med at sige

vi tæt beslægtet med døden
du skal være omhyggelig
med at inspicere det
der virker bekendt

så siger jeg

hvordan kan der egentligt lige pludselige
bare være juvelagtige vandliljer i en sø?

altså hvordan fungerer en
søs økosystem overhovedet?

så lægger de på

så tænker jeg det må jo være 
ekkoerne der står for de
juvelagtige vandliljer i søerne

og så tænker jeg 

mon echoerne holder til i new york? 

måske i et fine office på manhatten?

alle skyer er mine nu, og mågerne

morgenen er papirstynd, og jeg roder i mælken, der er tilbage i skålen, efter jeg har spist alle mine guldkorn, den laver de samme slags skumskyer, som flyene trækker efter sig, de skyer de er mine nu, alle skyer er mine nu, og mågerne, de flyver som tegninger på himlen, jeg hopper på trampolin, for at fange det blå.

kan man sige det, kan man koge det ned til en enkelt farve?

i dag aftalte jeg med boa og leah om at jeg godt kan lolle lidt mere på min blog, den har været lidt for seriøs i et stykke tid, efter layout-skiftet. noget andet der skete i dag var at leah og boa og jeg ikke vidste hvordan en jordskok så ud, og googlet det og så googler man også andre ting, for hvem googler kun en ting, når man googler, jeg sagde forår er min yndlingsfarve, kan man sige det, kan man koge det ned til en enkelt farve? 

min b16 overvejer jeg lidt at kalde: "jeg har knust tusind mænds hjerter for at opnå en slags kosmisk balance", jeg ved ikke helt hvorfor, men det lyder fedt, men jeg ved stadig ikke helt hvorfor, det er også derfor jeg er tilbageholdende, det er ikke selve løgnen i det, jeg er modstander af, men det der med at kalde en bog noget, inden man ved hvad der står i den, forestillingen er jeg dog draget af, som en slags motor, der spytter poesi. nu vil jeg prøve den af;


jeg kan ikke tyde jeres henvendelser 

deres ukonkrethed skurrer inde i mig

jeg har en lyst til at kalde jer for jer

bare for at lave en slags grøft

jeg kan fylde den med vand, og kalde en voldgrav

bagefter vil jeg lave en af de der broer
der kan slås op som en dør

men den dør ville altid 
være nede som en bro

så vi ikke behøver at bekrige hinanden 

i må gerne komme ind med jeres henvendelser

måske i vil læse dem højt for mig?


noget andet jeg legede med i dag var at sætte comments fra en subreddit sammen:

once the novelty wore off they got pretty boring, i didn’t think people would be giving legitimate advice. wholesome. maybe clash of personalities that prevents them from coming together, etc.. maybe add a few failed attempts where they have to abandon /abort midway. you don't need to build a long-form story or maintain continuity with earlier scenes, things that could easily bore an audience of self-abusers. this isn't the 70s. murder mystery. if you want them engaged after they nut; get them to want to find who done it. so you want it to be unique, think of a crime story, the good guy can smell crime. so then he smells crime again, he's out busting heads. then he's back to the lab for some more full penetration. smells crime. back to the lab, full penetration. crime. penetration. crime. full penetration. crime. penetration. and this goes on and on and back and forth for 90 or so minutes until the movie just sort of ends. maybe in the old days when you had to watch the whole thing cause it was playing in a movie theater. make the audience attached to the characters. the star wars parody was one. because it was funny, self-aware parody humor. same for the avenger's parody. another was a horror movie with high production value. it’s always person x wants to get y and has a great idea how to do it. i hope I don't fall into anyone. this is like trying to make dog food with white truffle and wagyu.

husk at hils solen fra mig

                               1

en gang i mellem kommer daggryet 
helt blidt forklædt
som en sky af støv og gas

så siger jeg 

here comes the sun 

så siger the sun

come join us

så spørger jeg 

behøver vi at snakke engelsk

så siger the sun

er elmetræet en enighed?

jeg ved the sun er en kvinde 
nogle gange er jeg tiltrukket af hende 
det gør afstanden mellem os mindre

jeg ved også at det bliver mit fravær 
der får hende til at sluge jorden

gør det mig til en solsøjle? et symbol måske? 

                               1/2

ved dæmring råber aftenen i en megafon 

her er farverne der åbner blomsterne

kan man kalde det her et formeksperiment

nu bliver jeg i tvivl om solen er solen
eller en form for smykke man kan bære

nu bliver jeg i tvivl om venskab er venskab
eller en form for smykke man kan bære

nu bliver jeg i tvivl om en hest er en hest
eller en form for smykke man kan bære

nu bliver jeg i tvivl om grådighed er grådighed
eller en form for smykke man kan bære

nu bliver jeg i tvivl om du er du
eller en form for smykke man kan bære

nu bliver jeg i tvivl om perler er perler
eller en form for smykke man kan bære

nu bliver jeg i tvivl om tvivl er tvivl
eller en form for smykke man kan bære

                               ꙳ 

er solen solen

eller en form for smykke man kan bære

er venskab venskab 

eller en form for smykke man kan bære

er en hest en hest

eller en form for smykke man kan bære

er grådighed grådighed

eller en form for smykke man kan bære

er du du

eller en form for smykke man kan bære

er perler perler

eller en form for smykke man kan bære

er tvivl tvivl

eller en form for smykke man kan bære

                               ꙳

er smykker 

en form for solen

er smykker 

en form for venskab

er smykker 

en form for en hest

er smykker

en form for grådighed

er smykker

en form for du

er smykker 

en form for perler

er smykker 

en form for tvivl

da jeg tænkte jeg på igen var jeg stadig enig

muldvarpeskudene

siger til mig de ikke er tilfældige  når i begynder at læse vores beskeder med jeres satelitter bliver verden et andet sted men muldvarpeskudene har altid  været en besked for mig jeg ved ikke om jeg tør fortælle  satelitterne noget om det jeg ved kun jeg lægger under en dyne og at vi er enige om det koldt udenfor  men også enige om at vi skal være indenfor   for her er det nemmere at genkalde 

sig hvad man har tænkt

i løbet af dagen i løbet af dagen tænkte jeg blandt andet det en sød sol sort  som også er lidt tyk sol sort  som ikke ser ud som en helt ægte sol sort som faktisk nok måske er en ai-genereret sol sort og da jeg tænkte jeg på igen var jeg stadig enig så tænkte jeg på noget andet  noget med at imorgen ville jeg  tage ternet papir med ud og markerer alle muldvarpeskudene  samt distancerne mellem dem på det ternet papir se om jeg kan afkode noget

bare er polkaprik på himlen

mig og boa så en red moon i dag, og jeg sagde, det er som om, noget er off, det er det der er mærkeligt ved det, men det er også det der er rart ved det, på en måde. og den hænger sådan helt underligt lavt, som om det bare er polkaprik på himlen, sagde han, og ind i mellem føler man også sig selv, sådan som en lille prik nogle gange, men den her prik var stor, i forhold til de prikker vi føler os som nogle gange, ved jeg vi begge to tænkte, fordi vi tænker ret ens nogle gange, tror jeg, håber jeg nogle gange, og nogle gange vælger solen at hænge som en blodappelsin mellem træerne. i dag gjorde månen det. andre gange vælger månen at hænge, som en sky mellem himmelen. i morgen tror jeg, at det er det, solen har tænkt sig at gøre.

et sankt hans bål på en måde. men det var smukt

verden er et manifest nogen gange. og himmelen er farver. himlen ikke burde være nogen gange. hvis jeg skulle skrive et brev til dig. tror jeg at jeg ville nævne den brændende bil jeg så i går. ude foran mit vindue. og de 3 ud af 4 dæk jeg hørte springe. fordi jeg først gik ud. da jeg turde. jeg stod der længe med en følelse der ikke var min.

sidenhen har jeg lavet et par teorier. som jeg ikke ved om giver mening. den 1. det er en god ting at brandbilen kom før ambulancen. for så var der vel ikke brug for en ambulance. plus at brandbilen kørte stille og roligt hen mod bilen. selvom det lignet et sankt hans bål på en måde. men det var smukt. det var smukt. jeg kunne ikke lade vær med at kigge. da jeg så det begyndte der at brænde en lille flamme i mig. som jeg til en start troede døde med røgen. røgen der slet ikke er lige så lige så cool som ilden. men røgen er vel også bare et biprodukt til ilden. på en måde. som om ilden er hævet over røgen. men røgen stadig er nødvendig for ilden. ligesom den der fugl og antilopen der lever i en form for symbiose agtigt. hvor der på ingen måde er et lige forhold. den ene tager mere end den anden får. nogle gange tror jeg vi lever i en symbiose. på en måde måske. jeg ville i hvert fald gerne give dig noget. så jeg zoomet helt ind for at tage et billede af det. branden. som jeg måske ville sende til dig. det var helt sløret. men mine øjne kunne se. men mine øjne kunne se. og det er jeg glad for.

den 2. teori jeg arbejder med. er at der holdt to biler ind med nødblink på. bag den brændende bil. for at tjekke situationen ud. så kørte den ene væk. det tror jeg ikke man havde gjort. hvis en person lå død inde i en brændende bil. det kunne jeg i hvert fald nok ikke finde på. med mindre jeg vidste det var sket. og følte mig presset til at glemme det var sket. og det er netop den mystik der har levet i mig i dag. hvad havde jeg gjort. mine bedste gæt ville være et enkelt gæt. tage ned på stranden og bade i det kolde vand for at slukke branden. der var begyndt i mig. som alligevel ikke døde helt med røgen. men fik lov at leve i mig. det er også derfor jeg har været forundret i dag. over at den ikke har levet mere i mig end den har. grunden til den ikke har det er højst sandsynligt. at jeg tog et koldt bad i morges.

jeg hader at gøre ting

det er vist ikke svampesæson 

og jeg hader at gøre ting 

uden at føle mig produktiv 

så jeg beslutter mig for skoven 

er en reincarnation 

som jeg kan tale med

om lidt sidder jeg et andet sted

jeg ser på flammerne med en tilfredsstillelse 

der ikke er at finde andre steder 

har prøvet at bestille den hjem med

post nord, gls, dao

har kigget i spar, netto, kvickly 

nu sidder jeg bare her 

og om lidt sidder jeg et andet sted

som så igen bliver til her 

som så måske ville være et sted hvor 

jeres stemmer er umulige at differentierer 

og flammerne ikke er symbol for alt muligt 

og jeg ved ikke engang hvad

det er flammerne vil 

i den her tekst 

måske flammerne selv 

ved hvad det er de vil 

i den her tekst 

det virker mere sandsynligt

småstenene mellem / mellem murstene

var det dig eller mor der lærte mig at binde sko

jeg forbinder dig kun med ting 

se selv, se så, så kan du se, kan du se

blommerne, kirsebærene, legen med nabo 

jeg savner få ting 

men når jeg banker skoene

eller måtter op ad væggen

tænker jeg følelser 

de plejer som ofte at gemme sig 

i småstenene mellem 

rillerne under skoene

nogle gange i de efterladte 

nogle gange i de efterladte

sandkorn fra sidst

mellem murstene

jeg har taget måtten ind igen

men glemte at tjekke de efterladte 

 

sandkorn fra sidst / småstenene mellem 

mellem murstene / rillerne under skoene

nogle gange en 70/30, det gør solnedgangen uspålig

mørket spytter når det taler til mig

jeg beslutter allerede om formiddagen 

hvornår min indtræden skal komme

lyset fortæller mig noget andet

jeg holder længere fat i dagen 

når dagen vælger at give mere 

end den tager kampen mellem de to er en fifty/fifty

nogle gange en 70/30 

det gør solnedgangen  uspålig

jeg drømmer tit om at være  et pindsvin vinterhiet er en gave 

mon de tror

bæltet og sundet ikke længere er vand men vandmænd  fordi vi har givet dem navne nu 

fuglene er blevet én for mig

og en gang imellem i aftenfreden kommer himlen underligt tæt på fortæller mig  når jeg er blå er det et varsel om snarligt løvfald

og du skal vide disen er ikke gråd men blot et stykke klæde du kan bære min elskling

det giver mening hvorfor  jeg har altid har syntes der  var noget svensk over dig

man har snakket nok om at solen nok snart står op igen

dengang var alt gråt ud over uskylden på din lille cykel i din lille flyverdragt

nu er der noget lillat over dig

det føles ikke tungt minderne sidder bag mig nu bare rolig

vi skal sidde helt dovne

og slasket og snakke om kærlighed

for det er så nemt

at snakke om kærligheden

når man har snakket om solen

nok snart står op igen

 

du kravler ud vinduet ud i lyset

jeg tror jeg synes det er sjovt

 

du kommer vel tilbage

og fortæller mig det du altid fortæller mig

 

at i venedig ligner det lidt husene kysser hinanden

og det du tror det ville være et cute postkort

hvis man tegnet at de gjorde

 

kommer du ikke ind igen

minderne sidder ikke længere derovre

 

jo måske

om lidt

sidder vi under oehlenschläger bøgen

 

jeg vil ikke elske dig endnu

men jeg vil prøve dine øreringe

gætte på du siger

det kan faktisk måske noget

 

har du lyst til at kalde mig smuk?

kan vi godt bare gå i seng nu

himmelen er blød

som et biografsæde 

og at jeg elsker at forestille

mig det du så 

der ikke fandtes 

du siger 

damen i den røde kjole hun stod ofte derovre herinde i hjørnet 

på værelset 

og drengene skar 

hænderne af sig selv 

jeg sover i deres 

blod i nat 

jeg tror jeg sover 

i blodet i nat 

skal vi sove 

i blodet i nat? 

jeg forestiller mig at vi sover i badekarret i blodet i nat 

og vi bare læner os sådan helt tilbage 

og bare sådan helt flyder rundt og indser 

at der må være 

noget der mangler 

jeg forestiller mig at vi giver det

noget til nogen

ikke som en form 

for udveksling 

men en tanke 

vi kan slippe 

lige når det passer os 

en menneskelighed 

vi kan klamre 

os til når vi skal sove 

jeg forestiller mig 

vi går i seng nu 

kan vi godt bare gå i seng nu

vi kan godt bare gå i seng nu

vi kan godt bare gå lykkelige i seng nu

den ligner sgu’da vildt meget en dinosaur

vi tager vores bare bryster 

og maver ud i haven i dag 

vi finder brombær 

hyldeblomst 

ler og frø 

og vi kan så 

og kan spise 

og vi kan nærme os noget 

og det er helt okay 

det må godt bare være sådan 

sommergrønt agtigt i dag alt sammen

og jeg må gerne morer mig 

over at bladene i spindelvævet ligner en marionetdukke d

er blev styret af en hånd som i pinocchio filmene 

og jeg må godt sætte jazz på 

jeg må godt smide dig i græsset og løbe væk

uden rigtigt og løbe væk 

og bare håbe på du fanger mig 

bare lægger mig ned 

og siger se den sky der 

den ligner sgu’da vildt meget 

en dinosaur ikke eller hvad? 

og jeg svarer det 

det gør den måske lidt 

du læner ned mod tæppet 

siger 

himmelen er blød 

som et biografsæde

en eller anden form for skyld der ikke er hans egen

jeg skulle vise dig at vandpytten havde mere is end foden bare røg igennem at man sagtens bare lige hurtigt kunne træde på den uden at få våde sokker og nu sidder jeg med våde sokker og siger vidste du at middelalderen spredte en slags dansesyge og at den samme slags dansesyge er kommet til afrika nu og det hele går måske full circle igen på en eller anden mærkelig måde ikke bare med det men med alt muligt og jeg tror at jeg bliver nødt til at sprede mine legemer ud over europa som et drabsmysterie lidt inden jeg dør så jeg kan blive en del af en nordic-noir serie på tv2 kunne det ikke være grineren på en eller anden mærkelig måde sådan helt uforklarligt hvorfor og hvem der havde gjort det og der ville være en enkelt person der ligesom er ”the bad guy” og blive mistænkt lige indtil sidste afsnit hvor man finder ud af at det bare var mig selv og han bliver så renset men bliver nødt til at leve videre med en eller anden form for skyld der ikke er hans egen som man kan følge i sæson 2 men du føler jeg bare snakker for at snakke og siger det nok bare for at holde fluerne væk fra munden at jeg gør det men det jo kun januar så vi smågriner lidt

nu når jeg jo kender dig

jeg har set dig før 

jeg ved jeg har set dig før 

jeg kender dig 

jeg ved jeg kender dig og 

du ved du burde kende mig 

nu når jeg jo kender dig 

jeg ved jeg kender dig og 

du ved lidt alligevel måske 

eller hvad 

hvad skal vi snakke om 

skal vi finde på fiktive minder og 

lade som om vi kan huske dem 

eller skal jeg sige de ægte og 

blive såret over at du ikke kan huske dem 

men vil du så helst bo nord eller syd for intetheden?

helt mærkeligt hvor lyst det er

elkablerne hænger som himmelguirlander og de der søer der er på markerne på grund af regnvejret elsker jeg helt mærkeligt meget hvor lyst det er som om der er en glitch i matrixen siger du som om solen burde været gået ned for længst men gadelygterne er jo også tændt og det plejer de vel først at gøre ved solnedgang så jeg ser hvad du siger og tror også der er et eller andet der off men solen brænder bare videre du synes hestene ser enormt majestic ud i skæret men jeg synes faktisk bare de ser cute ud og der var seks af dem og vi havde næsten alle sammen den samme yndlings hest af hestene alle sammen og vi snakker fucking meget om hvor pænt alting er mens jeg går og sparker til den samme sten indtil jeg misser og må sparke til en ny sten og der er også en helt clean halvmåne det er nok ret sjældent tror jeg siger du og snakker lidt videre om sociale medier og jeg siger jeg har slettet dem og du spørger om jeg bare slet ikke bruger min telefon så men lidt men mest bare til hayday fordi det føles ikke lige så brainrot at spille hayday som at scrolle siger jeg og så er det vel er okay at jeg bruger den lidt til det og det er vel okay at er himlen blå men ikke bare sådan normalt blå men ekstra blå tror jeg og måske lider solen siger du du men altså tror du i virkeligheden solen lider ellers så skinner den bare på os fordi vi tre er ude at gå og fordi vi er sådan nogle søde nogle måske