verden er et manifest nogen gange. og himmelen er farver. himlen ikke burde være nogen gange. hvis jeg skulle skrive et brev til dig. tror jeg at jeg ville nævne den brændende bil jeg så i går. ude foran mit vindue. og de 3 ud af 4 dæk jeg hørte springe. fordi jeg først gik ud. da jeg turde. jeg stod der længe med en følelse der ikke var min.
sidenhen har jeg lavet et par teorier. som jeg ikke ved om giver mening. den 1. det er en god ting at brandbilen kom før ambulancen. for så var der vel ikke brug for en ambulance. plus at brandbilen kørte stille og roligt hen mod bilen. selvom det lignet et sankt hans bål på en måde. men det var smukt. det var smukt. jeg kunne ikke lade vær med at kigge. da jeg så det begyndte der at brænde en lille flamme i mig. som jeg til en start troede døde med røgen. røgen der slet ikke er lige så lige så cool som ilden. men røgen er vel også bare et biprodukt til ilden. på en måde. som om ilden er hævet over røgen. men røgen stadig er nødvendig for ilden. ligesom den der fugl og antilopen der lever i en form for symbiose agtigt. hvor der på ingen måde er et lige forhold. den ene tager mere end den anden får. nogle gange tror jeg vi lever i en symbiose. på en måde måske. jeg ville i hvert fald gerne give dig noget. så jeg zoomet helt ind for at tage et billede af det. branden. som jeg måske ville sende til dig. det var helt sløret. men mine øjne kunne se. men mine øjne kunne se. og det er jeg glad for.
den 2. teori jeg arbejder med. er at der holdt to biler ind med nødblink på. bag den brændende bil. for at tjekke situationen ud. så kørte den ene væk. det tror jeg ikke man havde gjort. hvis en person lå død inde i en brændende bil. det kunne jeg i hvert fald nok ikke finde på. med mindre jeg vidste det var sket. og følte mig presset til at glemme det var sket. og det er netop den mystik der har levet i mig i dag. hvad havde jeg gjort. mine bedste gæt ville være et enkelt gæt. tage ned på stranden og bade i det kolde vand for at slukke branden. der var begyndt i mig. som alligevel ikke døde helt med røgen. men fik lov at leve i mig. det er også derfor jeg har været forundret i dag. over at den ikke har levet mere i mig end den har. grunden til den ikke har det er højst sandsynligt. at jeg tog et koldt bad i morges.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar