nogle gange, når jeg kommer til at håbe på det hele slutter, tænker jeg på sæbebobler i stedet, andre gange er jeg bare et lille insekt der flyver lidt rundt, og får højdeskræk, og det kan godt føles lidt barndoms agtigt, men så ser jeg græsstrå og myg og birkes og blade og tænker, hvordan har de lavet det? så aftager det igen, og så tænker jeg hvorfor var det egentligt overhovedet, jeg behøvet at forlade den her følelse?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar