jeg rører rundt i mit krus med en kanelstang, for at blande min honning og te, som slet ikke er min honning og te, men biernes og urternes, og jeg siger what, og du siger hvad, og jeg svarer, der var bare lige et dyr, jeg aldrig havde set før. men det ikke så vigtigt, jeg ville hellere lige overveje det der med bierne og urterne lidt, og kommer frem til, at jeg vil invitere dem indenfor, at jeg aldrig vil lukke et vindue igen, men så var der jo også dengang, levende fugl fløj ind i mit vindue, og blev død fugl, så måske jeg faktisk bare dropper vinduerne helt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Digte, digte
har ingen indvendinger mod i dag har hygget mig og hørt god musik i mine ører min krop har været min krop og gjort sit arbejde vejret har v...
-
vi spiller spikeball og ryger lidt, og jeg tror det her er meningen med livet, og med vi er her, siger du, og jeg siger det fandme smukt, vi...
-
himmelen er blød s om et biografsæde og at jeg elsker at forestille mig det du så der ikke fandtes du siger damen i den røde kjole hun...
-
jeg har ikke lyst til at indrømme at jeg troede på næbdyr sved mælk indtil i dag, eller altså indtil i dag i ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar