jordens fødsel var ikke et brag
men en cutesy samling ekkoer
der stadig ringer til mig
engang i mellem
starter altid med at sige
vi tæt beslægtet med døden
du skal være omhyggelig
med at inspicere det
der virker bekendt
så siger jeg
hvordan kan der egentligt lige pludselige
bare være juvelagtige vandliljer i en sø?
altså hvordan fungerer en
søs økosystem overhovedet?
så lægger de på
så tænker jeg det må jo være
ekkoerne der står for de
juvelagtige vandliljer i søerne
og så tænker jeg
mon echoerne holder til i new york?
måske i et fine office på manhatten?
lørdag den 22. februar 2025
Sun // NY
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
far
jeg ser os udefra i et indenfor, i en anden tid, du lægger værktøj på plads, du polerer og fylder olie på din austin healey. om fredagen...
-
himmelen er blød s om et biografsæde og at jeg elsker at forestille mig det du så der ikke fandtes du siger damen i den røde kjole hun...
-
Jeg er stillestående jeg er lille Stemmerne er et hjem aflang som som suger lader min krop rundt om hjørnet Jeg kender dem er de mine ...
-
vi spiller spikeball og ryger lidt, og jeg tror det her er meningen med livet, og med vi er her, siger du, og jeg siger det fandme smukt, vi...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar