jordens fødsel var ikke et brag
men en cutesy samling ekkoer
der stadig ringer til mig
engang i mellem
starter altid med at sige
vi tæt beslægtet med døden
du skal være omhyggelig
med at inspicere det
der virker bekendt
så siger jeg
hvordan kan der egentligt lige pludselige
bare være juvelagtige vandliljer i en sø?
altså hvordan fungerer en
søs økosystem overhovedet?
så lægger de på
så tænker jeg det må jo være
ekkoerne der står for de
juvelagtige vandliljer i søerne
og så tænker jeg
mon echoerne holder til i new york?
måske i et fine office på manhatten?
lørdag den 22. februar 2025
Sun // NY
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Digte, digte
har ingen indvendinger mod i dag har hygget mig og hørt god musik i mine ører min krop har været min krop og gjort sit arbejde vejret har v...
-
vi spiller spikeball og ryger lidt, og jeg tror det her er meningen med livet, og med vi er her, siger du, og jeg siger det fandme smukt, vi...
-
himmelen er blød s om et biografsæde og at jeg elsker at forestille mig det du så der ikke fandtes du siger damen i den røde kjole hun...
-
jeg har ikke lyst til at indrømme at jeg troede på næbdyr sved mælk indtil i dag, eller altså indtil i dag i ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar