dengang var alt gråt ud over uskylden på din lille cykel i din lille flyverdragt
nu er der noget lillat over dig
det føles ikke tungt minderne sidder bag mig nu bare rolig
vi skal sidde helt dovne
og slasket og snakke om kærlighed
for det er så nemt
at snakke om kærligheden
når man har snakket om solen
nok snart står op igen
du kravler ud vinduet ud i lyset
jeg tror jeg synes det er sjovt
du kommer vel tilbage
og fortæller mig det du altid fortæller mig
at i venedig ligner det lidt husene kysser hinanden
og det du tror det ville være et cute postkort
hvis man tegnet at de gjorde
kommer du ikke ind igen
minderne sidder ikke længere derovre
jo måske
om lidt
sidder vi under oehlenschläger bøgen
jeg vil ikke elske dig endnu
men jeg vil prøve dine øreringe
gætte på du siger
det kan faktisk måske noget
har du lyst til at kalde mig smuk?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar