morgenen er papirstynd, og jeg roder i mælken, der er tilbage i skålen, efter jeg har spist alle mine guldkorn, den laver de samme slags skumskyer, som flyene trækker efter sig, de skyer de er mine nu, alle skyer er mine nu, og mågerne, de flyver som tegninger på himlen, jeg hopper på trampolin, for at fange det blå.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Digte, digte
har ingen indvendinger mod i dag har hygget mig og hørt god musik i mine ører min krop har været min krop og gjort sit arbejde vejret har v...
-
vi spiller spikeball og ryger lidt, og jeg tror det her er meningen med livet, og med vi er her, siger du, og jeg siger det fandme smukt, vi...
-
himmelen er blød s om et biografsæde og at jeg elsker at forestille mig det du så der ikke fandtes du siger damen i den røde kjole hun...
-
jeg har ikke lyst til at indrømme at jeg troede på næbdyr sved mælk indtil i dag, eller altså indtil i dag i ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar