mørket spytter når det taler til mig
jeg beslutter allerede om formiddagen
hvornår min indtræden skal komme
lyset fortæller mig noget andet
jeg holder længere fat i dagen
når dagen vælger at give mere
end den tager
kampen mellem de to er en fifty/fifty
nogle gange en 70/30
det gør solnedgangen uspålig
jeg drømmer tit om at være et pindsvin vinterhiet er en gave
mon de tror
bæltet og sundet ikke længere er vand men vandmænd fordi vi har givet dem navne nu
fuglene er blevet én for mig
og en gang imellem i aftenfreden kommer himlen underligt tæt på fortæller mig når jeg er blå er det et varsel om snarligt løvfald
og du skal vide disen er ikke gråd men blot et stykke klæde du kan bære min elskling
det giver mening hvorfor jeg har altid har syntes der var noget svensk over dig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar