tirsdag den 18. marts 2025

fragment

lysstrålerne fra rummet

rammer din kind

vil have det skal betyde noget

kalder dig smuk


siger 


bladene falder tungere end dine tårer


tænker 


du smager salt når jeg kysser din kind


du siger


døden er en morgengave


jeg tænker


hellere dø i aftengløden


du aer mig på den

måde grenene gør

når jeg tilfældigt 

går ind i dem


jeg aer dig på den måde

min mor har sagt 
man skal ae katte


dit hår falder gennem 

mine fingre som sandkorn


skal vi tabe ting på gulvet 

lave japansk diy

lime det sammen med guld

og sige intet kan ødelægges

mellem os 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Digte, digte

har ingen indvendinger mod i dag har hygget mig og hørt god musik i mine ører min krop har været min krop og gjort sit arbejde  vejret har v...