solen løber uden om træerne

falken sidder på en gren, vi gynger lidt i takt, og du siger, det en sjov gren den har valgt, jeg siger, er den der overhovedet stadigvæk? jaja der på den sjove gren, what den fader helt ind med træet, men hvor mange ugler skulle du se på en dag, før du tænkte noget var galt? galt? du ved før det føles mærkeligt, fire nok, jeg nikker mens der flyver mælkebøttefrø mellem os, jeg tænker de har fældet træerne så vi kan se ting, jeg tænker kan fuglene mærke det under deres vinger, når jeg puster ud, så jeg spørger, tror du fuglene kan mærke det under deres vinger, når jeg puster ud? men vi ved intet, ud over vi er kommet lidt længere væk fra det, skovene er tætte her, klatreplanterne fra facaderne kravler stille herudaf, helt stille, så stille, at man ikke opdager det, der er meget man ikke opdager tror jeg, men jeg opdaget egernet samle nødder, og jeg opdaget solen løbe uden om træerne, og jeg husker da du viste mig dråberne på træerne, de dråber der kunne drikkes, hvis man tog sin pegefinger blidt mod grenene, spurgte sødt om det var okay, så jeg spurgte sødt om det var okay, sagde må jeg bede om dine himmelblå dråber, er det okay, og i nikket begge to, det var dengang, vi går videre nu, du har samlet noget op, og siger prøv at duft, jeg har fnug i munden, jeg siger fuck dig haha, vi griner over hvor dum jeg kan være, mens jeg prøver at hoste lidt af dem ud, du siger du har nøglerne til i morgen, jeg siger, tør vi det? der går ikke længe før det skønne bliver frygteligt.