forord;
plukker en vibe af græssets rødder
siger vidste du bob ross havde et egern i sin skjorte lomme
du siger det nok ikke ham der har tæmmet den
at den nok bare sådan kom hen til ham
forbi han bare giver sådan en vibe
hvor et egern ville have lyst til at bo i hans lomme
jeg siger giver jeg også den der vibe hvor et egern ville have lyst til at bo i min lomme?
du siger måske vi går hjem
kapitel 1;
ryster os som hunde efter vi er kommet ind
spiser take-away og griner lidt over verdenssituationen
sætter lp på
ella fitzgerald siger
stars fell on alabama
jeg siger stars fell on us
jeg siger jeg griber dem
som en slags metafor
jeg siger jeg synes det syndt for alabama
hvis de sådan er blevet udsat for stjerneregn engang i 60’erne
siger det er nok derfor det er blevet incest mekka
jeg tænker jeg ikke rigtig forstår sammenhængen
men jeg synes det er grineren nok sagt
og det synes du også
kapitel 2;
nu kommer dine venner forbi
vi spiller kort og jeg analyserer jer alle sammen
ikke på sådan en poker agtig måde
mere på sådan en hvad slags mennesker er i agtig måde
konstaterer ting
du er psykopat
du er sociopat
du er all around good guy
du er dårlig til kort
du er her bare
kapitel 3;
i københavn er de japanske kirsebærtræer også bare sprunget ud
og jeg tror også det er meningen jeg skal synes det er smukt
men jeg er her bare og også uden nogen holdning
måske synes jeg det er fint nok pænt
ligesom jeg måske synes turisterne også er fint nok pæne
alligevel vil jeg hellere være her for mig selv lidt
og så var det jo også dumt at gå herhen
det kan jeg godt se nu
efterord;
jeg kan se også se dig
gå fra lejligheden ud på gaden
videre ud i ingenting
kan i hvert fald ikke se dig længere
og så på en eller anden måde eksisterer du bare ikke længere