himlen rykker forbi i hak, jeg lægger mig ned, solen skæres i halv af tagryggen, jeg føler mig fyldt at noget, føler jeg kan styre solnedgangen med min tommel og pegefinger, skurre på en knap som for at finde en bestemt radiofrekvens, eller det rigtige lydniveau, har skurret den ned til 0, den går ned nu og nu skurrer jeg den op til 50 og den står op nu, sider og leger lidt, undskyld hvis det fucker med jeres døgnrytme.
søndag den 23. marts 2025
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Digte, digte
har ingen indvendinger mod i dag har hygget mig og hørt god musik i mine ører min krop har været min krop og gjort sit arbejde vejret har v...
-
vi spiller spikeball og ryger lidt, og jeg tror det her er meningen med livet, og med vi er her, siger du, og jeg siger det fandme smukt, vi...
-
himmelen er blød s om et biografsæde og at jeg elsker at forestille mig det du så der ikke fandtes du siger damen i den røde kjole hun...
-
jeg har ikke lyst til at indrømme at jeg troede på næbdyr sved mælk indtil i dag, eller altså indtil i dag i ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar