himlen rykker forbi i hak, jeg lægger mig ned, solen skæres i halv af tagryggen, jeg føler mig fyldt at noget, føler jeg kan styre solnedgangen med min tommel og pegefinger, skurre på en knap som for at finde en bestemt radiofrekvens, eller det rigtige lydniveau, har skurret den ned til 0, den går ned nu og nu skurrer jeg den op til 50 og den står op nu, sider og leger lidt, undskyld hvis det fucker med jeres døgnrytme.
søndag den 23. marts 2025
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
far
jeg ser os udefra i et indenfor, i en anden tid, du lægger værktøj på plads, du polerer og fylder olie på din austin healey. om fredagen...
-
engang sagde søster der ikke er en pointe i at putte mere end syv krydderier i noget som helst, at det ottende ville man ikke kunne smage, n...
-
Jeg er stillestående jeg er lille Stemmerne er et hjem aflang som som suger lader min krop rundt om hjørnet Jeg kender dem er de mine ...
-
har ingen indvendinger mod i dag har hygget mig og hørt god musik i mine ører min krop har været min krop og gjort sit arbejde vejret har v...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar