kortroman

forord;

 

plukker en vibe af græssets rødder

 

siger vidste du bob ross havde et egern i sin skjorte lomme

 

du siger det nok ikke ham der har tæmmet den

 

at den nok bare sådan kom hen til ham

 

forbi han bare giver sådan en vibe 

 

hvor et egern ville have lyst til at bo i hans lomme

 

jeg siger giver jeg også den der vibe hvor et egern ville have lyst til at bo i min lomme?

 

du siger måske vi går hjem 

 

kapitel 1;

 

ryster os som hunde efter vi er kommet ind

 

spiser take-away og griner lidt over verdenssituationen 

 

sætter lp på 

 

ella fitzgerald siger

 

stars fell on alabama

 

jeg siger stars fell on us 

 

jeg siger jeg griber dem

 

som en slags metafor

 

jeg siger jeg synes det syndt for alabama

 

hvis de sådan er blevet udsat for stjerneregn engang i 60’erne

 

siger det er nok derfor det er blevet incest mekka 

 

jeg tænker jeg ikke rigtig forstår sammenhængen

 

men jeg synes det er grineren nok sagt

 

og det synes du også 

 

 

kapitel 2;

 

nu kommer dine venner forbi

 

vi spiller kort og jeg analyserer jer alle sammen

 

ikke på sådan en poker agtig måde 

 

mere på sådan en hvad slags mennesker er i agtig måde

 

konstaterer ting

 

du er psykopat

 

du er sociopat

 

du er all around good guy

 

du er dårlig til kort

 

du er her bare

 

 

kapitel 3;

 

i københavn er de japanske kirsebærtræer også bare sprunget ud

 

og jeg tror også det er meningen jeg skal synes det er smukt

 

men jeg er her bare og også uden nogen holdning

 

måske synes jeg det er fint nok pænt

 

ligesom jeg måske synes turisterne også er fint nok pæne 

 

alligevel vil jeg hellere være her for mig selv lidt

 

og så var det jo også dumt at gå herhen 

 

det kan jeg godt se nu 

 

 

efterord;

 

jeg kan se også se dig 

gå fra lejligheden ud på gaden

videre ud i ingenting

 

kan i hvert fald ikke se dig længere

 

og så på en eller anden måde eksisterer du bare ikke længere