drama, drama

PROGNOSE

1

To personer, begge unge, lidt grimme, ikke overdrevet.
Går gennem et forår, sørgmodige ansigter, anonymt tøj.


- Du du du du du sagde jo 

(Afbryder.)

- Jaja shh lad os gå videre, det der ikke vigtigt længere, intet er vigtigt længere, vores pagt, kan du huske vores pagt?

( Kigger med små tiggende hunde øjne. )

- Kan du huske det?

- Ja, ja, ja, det kan jeg godt

- Vil skal planlægge, det skal være smukt, det skal være alt muligt

- Jeg ved ikke helt, jeg tror ikke, du ved, altså jeg har det okay

2

I en skov, træerne står tæt og lige som rækkehuse, lyset, voldsomt og omsluttende.
De går i en tung stilhed, ingen real-lyd, helt stille, deres skridt kan man roligt
begynde at høre, inden stemmen kommer.


- Jeg tror ikke det skal være her, det er for sterilt, det for ordenligt.

- Jeg tror bare det bedst, jeg er sådan lidt ejendomsmægler, følger lidt med rundt til nogle huse, og så må du vælge hvor du eller vi helst vil bo, jeg kan ikke rigtigt overskue det.

- Det er vores ting, altså hvor vil du?

- Jeg vil ikke overhovedet

- Men hvis du skulle, eller du skal faktisk, du skal vælge

- Måske bornholm

- Lad os tage derhen så

- Ej, lad nu vær

- Lad nu selv vær

3

De to sidder i klipperne, vandet er et spejl, himmelen grålig. Ders staturer er liggende, men bøj i hoften, ligner begge en passer. Det smådrypper, deres hår bliver vådt, både sejler hen over horisontlinjen. De føler hinanden, hun ligger på hans skød.


- Det er snart, jeg gider ikke vente mere

- Du er smuk, du er smuk og mild

- Det er snart, vi gider ikke vente mere

- Du du voldsom som en blæst i et telt, ved du det?

- Det er ikke her, det for lige til, jeg kan se det for mig, “to unge tog til bornholm for at blah blah i klipperne”, det jo patetisk

- Vores kroppe læser ikke aviser

- Alle de andre kroppe, der kan gør det

4

Lukket mund, filmet tæt på, flimrende. Mørkt. Ingen baggrund.


- Her er godt, her er godt, lyngen smager bittert, her er godt, jeg er sted mellem de døde og de levende, jeg kan snakke med jer alle, jeg kan snakke med jer alle, her er godt, lyngen smager bittert. Du er min lille æske, jeg putter ting i, vi skal noget smukt, min lille æske, smykke dig, i og på dig. Mine fødder slæber jeg hen af jorden, som et lig. Du ser mig nogle gange, jeg bliver glad ved tankerne om fremtiden. De smalle stier går jeg på som en kat, jeg går af dem, som et kat, når jeg ser et træ, jeg kan lide. Jeg har ni liv i drømmen, det skal være smukt. Jeg vil sove i den lille æske, en lille søvn. Jeg vil ligge i jorden, snakke med billerne og regnormene, og de andre venner. 

5

De to går på en smal sti. Ser et ægtepar. 


- Hej 

- Goddag, undskyld, undskyld, må jeg lige spørge om noget

( Ægteparret nikker. )

- Har i et yndlings sted her på øen?

- Uhh, måske almindingen eller nede ved havnen bag røgeriet

- Tak, dejligt

- Det var så lidt

( De to går videre af den smalle sti mod, nede ved havnen bag røgeriet. )

- Ser du mig ligge her?

- Jeg ser dig ligge alle steder

6

De sidder på jorden, som en fugle der lige er landet. De føler hinanden, høj sol, trippende fødder.


- Du du er min lille æske

- Hvad skal det betyde?

- Der er smykker i og på dig

- Du er smuk, jeg ved det er et valg alt det her

De to rejser sig op. Kameraet følger med, håndholdt, den ene hopper op på dens anden ryg. Ingen grin, man hører biler i grus.

7

Lukket mund, filmet tæt på, flimrende. Lyst. Ingen baggrund.


- Du du, du er er beholder. Jeg følger dine skridt fordi jeg kender dem. Ligger mig i en blød sofa, forestiller mig det er dit kram jeg mærker. Jeg mærker, her er dejligt, her er dejligt, lyngen smager bittert, jeg putter den i snaps, og vi nyder hinanden. Jeg kan ikke afværge noget, du er en kat. Solen er min mor, hun siger tvetydige ting, din begejstring er et lille barns, der ikke vil dø. Mine øjne er runde og vigende. Min krop er en lille æske, tror jeg, men der er ikke plads længere. Jeg lyver ikke, en aftale er en aftale. Jeg savner jer allerede, selvom i findes alle sammen.

8

Munden fader, der er kun lys tilbage, helt hvidt uden af være helt hvidt, lidt som et lysstofrør. det hvide bliver der i ubehagelig lang tid. Herefter skifter scenen til at være vildt overeksponeret med lys.


- Vi skal gå, vi skal gå nu

- Hvorhen?

- Vi skal bare gå, vi skal gå nu 

8. suite, "modifier"

MODIFIER

𓇼

i en rapsmark
plukker jeg blomsterne af

smagen sød og støvet

fuglene lyder som knive der skærer sig på hinanden

𓇼𓇼

vi hører i got you on tape
han har så vild en stemme

du siger du elsker smukke stemmer

jeg siger så elsker du jo min stemme
er blessed by birth tihi ironi 

𓇼𓇼𓇼

himmelen er rund i dag

er en gud hvis jeg orker
hvis ikke jeg orker er jeg liggende

jeg bader mine tæer i en morgen
dagen er lang fordi solen har sagt det

𓇼𓇼𓇼𓇼

solen gik sådan sygt hurtigt ned lige til sidst
havde en vildt mærkelig oval form
det nok bare simulationen de har fucked up

du siger himlen har skiftet også as fuck
lige før var der ingen skyer

haha vi lever i en simulationen

haha red pill blue pill

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

snakker fra drømmen til jer alle

alt er let lige nu

vasker mine fødder af for jord
vandet er brunt som det bjørneskind der lå i sommerhuset

varmet mig ved det som en unge

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

blander saft 1:11
sætter mig på græsset
det fugtigt som mine øjne ved et bål

prøver at falde gennem mit tæppe
ned til underverdenen
eller i hvert fald en af dem

gad godt pendle lidt mellem dem

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

åbner et vindue
dagen blæser ind
dufter af kanel

jeg laver risengrød og ser bojack horseman
siger til alle mine venner

det ikke bare en hest
det ikke en hest overhovedet

jeg går i seng som man går i supermarked

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

min krop er smattet som en havbund

miv,miv,miv, ved ikke hvor længe der her kan forsætte

sebastian, jeg savner at skrive små korte linjer, og så tænkte jeg burde jeg gøre også gjorde jeg det; jeg går i en rapsmark / plukker de gule blomst af / smager sødt og støvet // fuglene lyder som knive der skærer sig på hinanden. ej dejligt smukt, blidt, jeg skrev også en lille kort en; vi hører i got you on tape / jeg siger han har så vild en stemme / du siger du elsker smukke stemmer / så elsker du jo min stemme jeg er blessed by birth / tihi ironi haha. cute og wholesome, elsker i got you tape, de er så gode, og nostalgiske og ikke nostalgiske på samme tid, det her er måske bare et digt, hvis det er det er, jeg synes digte er en sjov størrelse; himmelen rund i dag // er en gud hvis jeg orker / hvis jeg ikke orker er jeg liggende // bader mine tæer i en morgen / dagen er lang fordi solen har sagt det. ihh, uug smuky, du er gud, en sød menneskegud, der skriver digte, ligesom mig, hihi; solen gik sådan sygt hurtigt ned  lige til sidst / havde en mærkelig form / siger det nok bare simulationen de har fucked up // du siger himlen har skiftet også as fuck / lige før var der ingen skyer // haha vi lever i en simulationen / haha red pill blue pill. matrix shit, love love love, og let, let, let, digt, digt, digt; snakker fra drømmen til jer alle // alt er let lige nu // vasker mine fødder af for jord / vandet er brunt som det bjørneskind der lå i sommerhuset // varmet mig ved det som en unge. hvor det et smukt billede, det her ved ikke jeg ikke helt noget om, er lidt træt; blander saft 1:11 / sætter mig på græsset / det fugtigt som mine øjne ved et bål // prøver at falde gennem mit tæppe / ned til underverdenen / i hvert fald en af dem / gad godt pendle lidt mellem dem. elsker saft, og dit digt, der må være mange underverdenener, det ser helt mærkeligt ud det ord, tror jeg hader det, altså i flertal, eller hader er også et tungt ord, men jaer, det her er et digt; åbner et vindue / dagen blæser ind / dufter af kanel // jeg laver risengrød og ser bojack horseman / siger til alle mine venner / det ikke bare en hest / det ikke bare en hest // jeg går i seng som man går i supermarked. min dag har også duftet lidt af kanel, jeg har bare ligget og snakket og digtet i hovedet, det her fra mit hoved; min krop er smattet som en havbund. ej det en god sætning, og altså ved godt vi ikke har aftalt det den sidste, men er kytumen ikke bare 8 digte efterhåden, og jeg ved det ikke, det så fint og alt det der men skal lige skrive på en helt anden måde tror, måske jeg ikke tror det imorgen, så skriver jeg igen. 

her er koldt og uendeligt jeg er vågnet fra en søvn der var ikke var min men mild vinden blæser gennem mit hoved nu mine fødder prøver at bevæge mig steder hen jeg er mæt har en tyk jakke bukser og sokker og sko med jern på under min mund er lukket horisonten er et spørgsmål isen er tyk kan ikke se gennem ved lysningen smelter den lidt mine hænder kolde og lader ikke den smelte jeg ligger med ned en kugle svæver som min krop når jeg løfter den mine fødder prøver stadig at bevæge mig steder hen slår hul i isen med jernet der svømmer aflange dyr med øjne som mig griber ud efter dem og bide deres halse over jeg er mæt igen lysningen rykker sig hele tiden tror jeg tror jeg bevæger mig langsommere end den har en tyk jakke på og bukser og sokker og sko med jern under min fod kravler ned til min underarm kører blidt over den jeg drikker blodet går videre med små skridt en smag i munden min hud er såret som isen de steder der jeg har efterladt huller kan stadig se dem men kun bag mig luften sløver mine skridt himlen er bleg og ensfarvet alt er kalkhvidt lysningen bevæger sig som mine fødder jernet sidder fast det tykke hvide lag nogle gange min mund har ikke talt endnu der er noget cirkulært over horisontlinjen har en tyk jakke og bukser og sko med jern under mine sokker bruger jeg som halstørklæde jeg ikke mæt men lysningen bevæger sig som mine fødder jeg ikke mæt men lysningen bevæger sig som mine fødder indtil de ikke gør stamper i isen men isen er tyk her og jeg kan ikke længere se hullerne overvejede at gå tilbage og blive ved det ene gode men lysningen bevæger sig som mine fødder her er sterilt min skygge findes en gang i mellem der falder først væske ud af mine øjne og så ud af himlen jeg ligger ned kuglen svæver over mit hoved som mit hoved svæver over min krop kuglen er stor som en tommelfingernegl noget kommer ud af min mund ligner den væske himlen spytter lysningen snævrer enten ind eller ud mine fødder prøver at bevæge mig steder hen har sovet abrupt mest mens jeg gik nogle gange er jeg gået væk fra lysningen så sover jeg ikke indtil jeg igen sover isen er tyk men mulig jeg er mæt der falder væske ud af min mund jeg er tørstig og min fod skraber min underarm smerten er overkommelig den er faktisk den eneste adspredelse foret i min jakke putter jeg i ørerne for at høre noget andet hører en lille brummen jeg ligger mig ned alt er kalkhvidt og lysningen venlig og ventende jeg er mæt og ikke tørstig jeg har en jakke og bukser og sokker og sko med jern under på jeg slikker isen som min hud min tung klæber til den men den smelter lidt mine hænder er en skål jeg drikker af mine fødder bevæger mig steder hen lysningen har været konstant kuglen sidder fikseret på himlen ryster mit hoved så den bevæger sig alt er kalkhvidt min tunge klæber mod isen jeg drikker væsken af mine hånd har lige drukket væske af underarm fra de samme hænder det blander sig til og ser appetitligt ud jeg laver et hul med min sko i hånden der svømmer aflange dyr med øjne som mine jeg bidder deres hals over min mave er ikke mæt lysningen snævrer ind mens jeg kigger ned i hullet mine fødder bevæger sig igen jeg har sokkerne om halsen som et halstørklæde jeg ligger mig mine overarme hviler mod min hage mine underarme såret foret flyder i hullerne og underholder mig lysningen er mild og mere kalkhvid end den plejer foret flyde over dyrene jeg mæt orker ikke fange jeg er tørstig min sko finder mine underarm væsken er tyndtflydende og falder gennem mine hænder de er tynde der kan flyde dråber dem nu jeg slikker drikker på min underarm for det meste nu og er ikke tørstig lysningen snævrer jeg går mens jeg sover men prøver at undgå den dybe søvn kører min sko mod min ankel hver gang jeg mærker søvnen retningen er rigtig da jeg vågner helt smerten er blid og omsorgsfuld luften skubber mine skridt jeg er mæt og kan bevæge mig jeg har en tyk jakke og bukser og sokker og sko med jern under på jeg har for i ørerne og mine bevæger sig så hurtigt de kan lysningen åbner sig jeg ligger mig ned og ser kuglen svæve som foret i hullerne jeg er sulten og min hæl laver et hul jeg griber ud dyrene er det slimet end de plejer jeg går mens jeg sover lysningen har været overbærende i et stykke tid og går den dybe søvn i hovedet mens mine ankler ikke skraber mod hinanden jeg vågner og har drømt om det samme sted som jeg er i drømmen gik jeg væk fra lysningen jeg ligger mig ned og ser foret flyde i hullerne mine fødder gider ikke bevæge mig steder hen men går mod mit lår jeg tager bukserne af og sidder på dem mens skoene laver et række tynde følsomme snit smerten er omsorgsfuld og væsken smager fornyet mine fødder bevæger mig jeg ligger med min tunge mod isen det bliver smattet har gemt alle dyrenes øjne og putter dem i uddybningen jeg er mæt og lysningen det samme den udvider sig da mine fødder prøver at gå væk fra den som min drøm alt er kalkhvidt og mine sokker er om min hals som et halstørklæde min jakke er ikke tyk mere foret flyder stadig i hullerne jeg møder efter jeg har vendt om samler det op og rækker det som kuglen der svæver som øjnene oven på dyrenes hoved foret fryser til mindre kugler og jeg leger med dem jeg har lavet mange flere huller end jeg troede dyrene ved det godt deres mund flyder med væske der ligner den himlen spytter jeg blander dem og vasker mig i det mens jeg er nøgen jeg har en jakke og bukser og sokker og sko med jern under på har kun kugler ingen øjne i lommen min fod kører mod mit lår smerten er omsorgsfuld og smagen fornyet altid den ene fod mod det andet lår mine fødder bliver ved med at følge drømmen og lysningen åbner sig forsat hullerne er mange og flyde for i få fordi jeg var sparsom men min jakke er tom og jeg samler alt det flyder og et par dyr engang imellem jeg er mæt giver øjnene tilbage til hullerne leger med kuglerne fra min lomme ligger mig ned lysningen er stilstående kuglen svæver som øjnene den første tid efter man kaster dem i vandet nogle gange fanger et andet dyr dem så er jeg underholdt her er koldt og uendeligt jeg er vågnet fra en drøm jeg er overbevist om den var min jeg vendte om deri gik forbi alle hullerne søgte lysningen som min sål søger mit lår jeg nærmet mig den der var en lyd der mindet om at have for i ørerne det var smukt jeg var mæt lysningen var et oprejst hul lysningen var afgrænset jeg var et dyr der svømmet igennem det hele luften skubbet hårdt til mine skridt min tunge klæbede ikke til isen smeltede huller der lignet dem mine sko laver drømmen var blid og besvarende fødderne vender mig om bevæger sig mod lysningen luften skubber mine skridt på samme måde som drømmen jeg er mæt og udhvilet lysningen sover lige nu jeg bevæger mig i et tempo har en jakke og bukser og sokker og sko med jern under på her er koldt og forkuglerne smelter mellem mine hænder drikker væsken den smager afskyelig putter foret jeg tilbage i jakken så den bliver tyk igen jeg ligger mig ned bruger den under hovedet alt er kalkhvidt og krummet som mine tæer i smerten smerten er ikke omsorgsfuld længere men altid givende lysningen er stille jeg rejser mig som min hånd mod min mund efter den har fundet et øje i lommen jeg putter det i øret og det laver en lille lyd og jeg putter for i det andet og det laver en anden lille lyd de harmonisere mine fødder bevæger mig jeg er mæt men tørstig min sko søger mit lår altid det samme lår og jeg slikker væsken af skoen smagen er dobbelt og appetitlig jeg ikke tørstig mine fødder bevæger mig lysningen åbner sig og luften sløver mine skridt her er koldt og uendeligt alt ud over lysningen er kalkhvidt og uendeligt den svæver en kugle over min som der isen svæver over hullerne jeg har et øje og for i ørerne de harmonisere og jeg synes det er smukt min jakke er tyk igen og luften er blevet mildere mine sokker er rundt om min hals som et halstørklæde mine bukserne bund er spraglet trådene samler jeg til et reb strammer det lige under kønnet ved hoften inden min sål finder mit lår væsken er blevet mere tyktflydende fylder min krop bedre ud kønnet har ikke taget stilling til endnu foret og harmoni fylder min krop bedre ud en kønnet jeg ligger mig ned der svæver en kugle over mit hoved som væsken over min mund når den åbnes min mund er lukket og kun åben når min tunge ville drikke af isen himlen er krummet og spytter væske smerten er ikke længere omsorgsfuld mine fødder bevæger sig luften skubber dem blidt lysningen er stadig en lysning og står stille lige nu jeg ligger mig ned tror ikke jeg behøver at gå for at sove jeg ligger mig ned drømmer hullet stadig er et oprejst hul mit lår og underarm er ikke længere såret smerten er mild næsten omsorgsfuld hullerne nemme at lave både for min sål og mine tunge der svømmer dyr med øjne som mig rundt i dem flere end i ikkedrømmen andre små pelsede dyr uden ben kravlet rundt og så appetitlige ud men var umulige at fange selvom luften skubbet mine fødder voldsomt de små pelsede dyr var kalkhvide ligesom det alt resten er jeg var ikke mæt jeg var tørstig min sål søgte et andet lår end den plejer smerten var næsten omsorgsfuld jeg have øjne pakket ind i for i begge øre lyden var anderledes smuk min jakke var blevet endnu tykkere foret kunne man få til at svulme ved at rive det blidt fra hinanden de små pelsede dyr så appetitlige ud men svømmet ned i det nærmeste hul når jeg nærmet mig der var noget der ikke var uendelig jeg søgte lysningen og vågnet da jeg stod foran den jeg ligger mig ned over mig svæver en kugle som drømmen over min hals de pelsede dyr er her ikke min sål søger det andet lår og smerten er næsten blid og omsorgsfuld begge lår er såret nu jeg laver en skål med mine hænder drikker væsken af den mine hænder er tynde og der falder væske igennem men ikke det hele de pelsede dyr bliver sløvet af vinden jeg nærmer mig en af dem og så dykker den ned i hullet lysningen er et oprejst hul jeg ligger mig ned over mit hoved svæver en kugle som himlen svæver over isen min fod laver et hul der svømmer dyr med øjne som mig og der svømmer små pelsede dyr jeg griber ud efter et af de pelsede dyr og jeg griber den som jeg griber de dyr der har øjne som mig flår dens skind af og gemmer i lommen resten smager bedre end de andre dyr og mætter mig jeg er mæt og jeg bliver liggende sover ikke min drøm var en drøm og det lader jeg den ved med at være de pelsede dyr smager bedre end de andre dyr der har øjne som mig og mætter mig jeg er mæt og bliver liggende bruger skindet under hovedet min overkrop rejser sig alt er kalkhvidt min ene ankel løfter bunden af mine spraglet bukser og skraber min hud hvor den endnu ikke er såret min overkrop rejser sig og mine fingre laver en skål mine hænder kan drikke af der flyder væske gennem dem skindet putter jeg lommen og går mens jeg samler tråde fra mine bukser til et reb jeg har en tyk jakke med øjne og forkugler og skind og reb i lommen og bukser med spraglet bund og sokker og sko med jern under på lysningen er mild min søvn holder mig i hånden mens jeg går min skygge findes en gang imellem mest når jeg er vågen jeg er vågen og har skindet over mit hoved som en hue der er øjne pakket ind i for i mine øre det lyder smukt luften er hverken blid eller kraftig skindet slår rytmisk mod mine øre det lyder smukt jeg går mod lysningen med øjne pakket ind i for i ørerne og skindet over mit hoved jeg er mæt jeg er tørstig min ankel er såret og jeg drikker dens væske igen smerten er næsten omsorgsfuld jeg ligger mig ned i den skindet under mit hoved sokkerne over mine øjne jeg tror der svæver en kugle over mit hoved som mine sokker svæver over mine øjne jeg er fyldt af væske jeg bliver liggende jeg er mæt jeg drømmer lysningen er oprejst hul der åbner sig og næsten krammer mig som mine sokker om min hals de pelsede dyr var lette at fange kunne se mit hoved i spejle sig i hullet lysningen havde samme form lysningen var flad og ikke dyb som hullerne jeg kunne spejle mit hoved i dem jeg lå ned og over mig svævet kuglen som kuglen svæver over mig jeg var mæt og sov mens jeg gik en dyb søvn der var blid smerten var omsorgsfuld igen og rebet var jeg begyndt at binde ved hoften under mit køn igen væsken var appetitlig og tyk som min jakke jeg havde en tyk jakke og bukser og sokker og sko med jern under på min skygge var der hele tiden jeg sagde ting til den mens der flød væske ud af min mund der flød også væske ud af himlen jeg tog min ene sko af og der faldt en pig af jeg syet tre skind sammen til et med piggen og tråden fra mine spraglet bukser mine overkrop rejser sig jeg syr tre skind sammen til et med piggen og tråden fra mine spraglet bukser jeg sætter mig oven på det over mig svæver en kugle som en kugle svæver over mig jeg går med det sidste af mine skind jeg ikke har syet sammen oven på hovedet jeg har for i det ene og et øjne i andet øre skindet slår rytmisk mod dem det lyder smukt jeg er tørstig og binder rebet ved hoften under mit køn tættere ved det end jeg plejer min sål finder mit lår væsken er appetitlige og tyk som min jakke smerten er så tæt på omsorgsfuld som der er langt mellem mine fødder jeg fanger små pelsede dyr de er ikke i hullerne men mulige at fange jeg flår dem og er mæt deres øjne ligner ikke mine og er store jeg putter dem i lommen og går luften skubber mine skridt her er koldt og uendeligt alt er kalkhvidt lysningen ligner ansigtet fra drømmen jeg laver et hul lysningen ligner også ansigtet i det og ligner også et oprejst hul min jakke er tyk de hår der kommer på mine hænder når jeg stryger skindet fra små pelsede dyrs skind kommer jeg ind i jeg er mæt jeg går jeg ligger ned jeg er ikke mæt laver et hul der svømmer aflange dyr med øjne som mine jeg bider deres hals over og bliver døsig jeg går mens jeg sover hver gang jeg når den dybe søvn møder min ene ankel den anden lysningen er venlig og blid i min gang men bevæger sig hurtigere end mine skridt luften skubber mine skridt jeg har en tyk jakke med hår fra skindet og for indeni og med øjne og for og skind i lommerne og reb og bukser der er spraglet i bunden og sokker og sko med jern under på jeg ligger mig ned over mig svæver en kugle som mit køn over mit lår 

7. suite, developer

 

DEVELOPER

𓇼

i nat drømte du om din far og din mor
der var bundet til to pæle med hø under
i midten af et colosseum
en af dem skulles brændes
og du skulle vælge hvem
du gik bare rundt på de smalle gange
tænkte for og imod

nu siger du din yndlings plante er gyvel
dufter så godt så langt fra afsked

𓇼𓇼

solnedgangen er doven i dag
jeg hører pink flyods koncert fra pompeii
mågerne ligner små sten på himlen

laver koldt vand med isterninger i
dypper hovedet deri
min tanker bevæger sig langsomt
lyset lidt det samme

𓇼𓇼𓇼

min søster og mig lavede dyrelyde
vi følte os hjemme i vores kroppe

nu er jeg træt
laver bodyscan på mig selv
starter ved mine fædder
tænker på
de våde sokker den anden dag
tænker på jeg orket tage sko
jeg gik rundt i bare tæer
hen over pladsen
følte mig som en messias

𓇼𓇼𓇼𓇼

duften af det nyslået græs er nostalgisk
på samme måde som bakugan
regnen den er små syrlige drop
jeg suger luften ind bruger som tiltænkt

åbner en dør og så et vindue
kan hører fuglene synge enstemmigt
for mig er det bare en fugl 

𓇼𓇼𓇼𓇼

himlen er stor i dag
det vildt hvordan stjernerne er bagved den lige nu
dem varmer jeg mig ved nogle gange

da jeg var lille varmet jeg mig enten ved min mor eller pejsen
det gør stadig nogle gange

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

natten er kort som en gemmeleg
løber forbi den med sko der blinker

synes det sjovt delfiner kan sove mens de svømmer

trækker mine fødder tungt efter mig 

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

vi kigger på stjerner
snakker om hvor menneskelige vi er
siger tror du der er nogle deroppe der kigger ned til os
du griner fordi du troede det var en solen er rød mor joke

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

aftenen er vandet
bander i dens sø

myggene flyver som fugle
spiser af vores hænder

det så længe siden vi har snakket

hej sebastian, det så længe siden, har mest bare skrevet på min anden blog, men også det her; i nat drømte du din far og din mor var bundet til to pæle med hø under / i midten af et colosseum / en af dem skulles brændes / og du skulle vælge hvem / du gik bare rundt på de smalle gange / tænkte for og imod // nu siger du din yndlings plante er gyvel / dufter så godt / så langt fra afsked. så lækkert, så fint det med afsked, jeg har også haft lidt travlt, men skrev det her i går; solnedgangen er doven i dag / hører pink flyods koncert fra pompeii / mågerne ligner små sten på himlen // laver koldt vand med isterninger i / dypper hovedet deri / min tanker bevæger sig langsomt / lyset lidt det samme. ej hvor det smukt, elsker den koncert, hele det set-up, skrev det her, sådan lige nu; kan huske min søster og mig lavede dyrelyde / vi følte os hjemme / i vores kroppe // nu er jeg træt / og laver bodyscan på mig selv / starter ved mine fædder / tænker på / de våde sokker jeg havde den anden dag / tænker jeg orket ikke tage sko på / jeg gik rundt i bare tænder / over pladsen / følte mig som en messias. det så meget dig, at bare sådan føle dig som en messias, kan du lide det her messias haha; duften af det nyslået græs er nostalgisk / på samme måde som bakugan / regnen den er små syrlige drop / jeg suger luften ind bruger som planlagt // lufter ud / kan hører fuglene synge enstemmigt / for mig er det bare en fugl. den fugl giver så god mening, håber det her også giver mening; da jeg var lille varmet jeg mig enten ved min mor eller pejsen / gør stadig nogle gange // himlen er stor i dag / det vildt stjernene er bagved den lige nu / dem kan jeg også finde på at varme mig ved. så cute, din familie er altid så skønne, følte også det her var lidt skønt; natten er kort som en gemmeleg / løber forbi den med sko der blinker // synes det sjovt delfiner kan sove mens de svømmer // trækker mine fødder tungt efter mig. what, det vidste jeg ikke de kunne, dejligt digt, kan du lide det her; vi kigger på stjerner / snakker om hvor menneskelige vi er // siger tror du der er nogle deroppe der kigger ned til os / du griner fordi du troede det var en solen er rød mor joke. ej det fedt, kender godt den der følelse, kender du den her; aftenen er vandet / jeg bander i dens sø // her flyver myggene som fugle / spiser af vores hænder. så fint, så fint, så fint, så smukt, så dejligt, så god afslutning.

6. suite, "sleepwalker"

 SLEEPWALKER

𓇼

de hvide blade falder af træerne som sne
ved ikke hvad jeg skal synes om dagen er blevet længere

er begyndt at sove med natbriller 

morgenen er flad
jeg tager et billede af skyerne

spiser en is tænker på ting der kunne være lidt anderledes

jeg savner at have et karbad
jeg kan vaske min lille krop i
eller måske savner jeg bare at have en lille krop

renheden der var mild som tynd saft

𓇼𓇼

træerne vugger mig i søvn nu

næste dag tjekker jeg om du kan lide smør med en smørblomst
du ved altså hvis de sådan glitrer så kan man godt lide det 

𓇼𓇼𓇼

det er mere natteligt nu

lygtepælene er en lille sol

kan høre mine skridt
tror dyrene sover
udover uglerne og de andre natdyr

med lukket øjne kan jeg se en ny verden

𓇼𓇼𓇼𓇼

stod op for at se solopgang
der var skyet

nogle gange er min hjerne også en sky

efter drak vand af duggen
varmet mig i muldvarpenes gange

fuglene synger højere om morgenen
jeg bevæger mig langsomt
mine tanker kommer langsomt

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

får min synth til at lyde som en å
der er noget beroligende ved det

jeg åbner min dør som jeg åbner et glas
køber topform og pasta
manglet ikke andet

meget støv i luften
flyver ligner små myg

mine hænder fryser
håber jeg har husket handsker

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

håndfladerne stryger håret 
det falder gennem mine fingre som sandkorn 

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

der var lyst da jeg gik i seng
spurgte hvorfor går du i seng

lå stille tænkte hele mit liv igennem
smilte en del gange

drømte om udstrakte sletter og andre ting
jeg ser aldrig mennesker i mine drømme

tror det fordi jeg ser nok om dagen

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

du prøver at lære mig at jonglere
orker ikke ting der tager tid

læser lidt i en blød stil
savner min gamle kat

nu varmer jeg mine hænder ved en brændeovn
de smelter næsten af

har tit tæt på hvis jeg ikke havde hænder
så kunne jeg ikke skrive digte

endnu, endnu, endnu, endnu en lille samtale vi havde

vi har ikke snakket i lang tid, og jeg savner dig, og håber du savner mig, og også mine ord, har i hvert fald skrevet det her; de hvide blade falder af træerne som sne / ved ikke hvad jeg skal synes om dagen er blevet længere // jeg er begyndt at sove med natbriller // morgenen er flad / jeg tager et billede af skyerne / spiser en is tænker på ting der kunne være lidt anderledes. har savnet alt det her så meget, jeg skrev det her lidt tidligere. jeg savner at have et karbad / jeg kan vaske min lille krop i / eller måske  savner jeg bare min lille krop / renheden der var mild som tynd saft // træerne vugger mig i søvn nu / næste dag tjekker jeg om du kan lide smør med en smørblomst / du ved altså hvis det glitrer / så kan man godt lide det. ej, så fin blanding at det barnlinge og det nutidige, så dejlig overgang, kan du lide det her; stod op for at se solopgang / der var skyet // min hjerne er nogle gange også en sky // efter drak vand af duggen / varmet mig i muldvarpenes gange // fuglene synger højere om morgenen / jeg bevæger mig langsomt / tankerne kommer langsomt. ej hvor fint, kender det godt. jeg skrev det her, lidt mere natteligt; det er mere natteligt nu / lygtepælene er en lille sol // hører mine skridt / tror dyrene sover / udover uglerne og de andre natdyr // med lukket øjne kan jeg se en ny verden. dejligt, så dejligt, men måske skal vi bytte rundt på dem, bare ift. den forrige slutter på, "næste dag", også kommer "stod op", men det ser vi bare på, kan du lide den her; får min synth til at lyde som en å / der er noget genkendeligt ved det // jeg åbner min dør som jeg åbner et glas / køber topform og pasta / manglet ikke andet // der er meget støv i luften / flyver ligner små myg // mine hænder fryser / håber jeg har husket handsker. det godt, elsker referencen til at lukke døren som en hjemmeside, det to helt forskellige følelser, kan det her noget; håndfladerne stryger håret / det falder gennem mine fingre som sandkorn. fedt man, elsker de sætninger, elsker du der her; der var lyst da jeg gik i seng / spurgte hvorfor går du i seng // lå stille tænkte hele mit liv igennem / smilte en gang imellem // drømte om udstrakte sletter og andre ting / jeg ser aldrig mennesker i mine drømme // tror det fordi jeg ser nok om dagen. haha what, det føles helt fremmed ikke at se mennesker i sine drømme, føles den her tekst fremmed, altså ved godt den er det til en start, men du ved, håber ikke følelsen bliver der; du prøver at lære mig at jonglere / orker ikke ting der tager tid // læser lidt i en blød stil / savner min gamle kat // nu varmer jeg mine hænder ved en brændeovn / de smelter næsten af // har tit tæt på hvis jeg ikke havde hænder / så kunne jeg ikke skrive digte. fed afslutning det gang jeg virkelig godt lide, elsker den her helhed, føler den giver vibes af at hedde "sleepwalker". ja sygt meget.

5. suite, "fairyteller"

FAIRYTELLER

𓇼

solen går ned bag i skyerne 
jeg går ned bag i andre ting

hører en fugl
og gætter på det er en fugl
ved ikke så meget om fugle

ud over jeg en gang i mellem falder i søvn 
til relaxing bird sounds

og om morgenen bliver der lappet huller i vejen
det sorte ligger sig ovenpå det grå
ligesom jeg ligger mig ovenpå min farmors seng

tror det har noget med tiden at gøre
jeg laver den sammenligning

𓇼𓇼

trækker gardinerne fra
som et teatertæppe

kan allerede se hvem der giver
main character energi
haha du hovedrolle

haha jeg åbner min dør
nu står ude i midt det

haha jeg instruerer jer alle sammen
hvad i skal gøre haha

inde i mit hoved haha

𓇼𓇼𓇼

jeg er taget en uge til bornholm
klipperne ligner et spil klodsmajor

fuglene lyder ikke som derhjemme

lyset er let
jeg bruger det som en dyne

slår smut og plukker lyng
uendeligheden når jeg
piller dem af stilken
minder mig om cookieclicker

bølgerne er et spytklat
jeg tværer ud med min fodsål
inden jeg tager hjem

𓇼𓇼𓇼𓇼

står lang til og lader mine øjne løbe med åen
måneskinnet løber også med

når vi når enden
svømmer til tilbage sammen

nu det en ny dag
nu følger solskinnet med mine øjne
i stedet 

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

tordenvejret var en berørning
på færgen mod hjem

skummet den trak mindede mig om
første gang vi drak guisness

jeg har plukket blegblå anemoner
og klipperøn med hjem

du stiller dem i vand og kysser min pande

jeg ligger mig i sengen som en pude

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

cykler lidt rundt uden formål
måske for at se byen hurtigere

svanerne ligner et hjerte
smiler lidt cykler videre

binder min hoddie over skulderen
ved et kryds

finder en park
ligger mig ned
gætter på hvad folk arbejder som

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

vi spiser pizza i den samme park
dagen efter

jeg smiler med skorperne
du griner lidt

skyerne er en hovedpude
jeg synker ned  i

samler en flytle op
spørger kan du finde ud det

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

du viser mig sange
jeg siger jeg elsker det 
fordi jeg elsker det alt sammen

og du siger du har været lidt off
den sidste uge

tænker håber du ved

hvor meget mere menneske du er for mig
end alle andre

endnu, endnu, endnu en lille samtale vi havde

hej sebastian hvis du skulle lave et blogpost hvad ville du så skrive? mmm, tror nok sådannoget med hvad jeg render og laver eller måske et digt. må jeg høre et digt?. skrev det her i min notesbog, tror det er okay; solen går ned bag i skyerne / jeg går ned bag i andre ting // jeg hører en fugl / og gætter på fugl / ved ikke så meget om fugle // falder i søvn til relaxing bird sounds / om morgenen er der blevet lappet huller i vejen / det sorte ligger sig oven på det grå / som jeg ligger mig ovenpå min farmors seng / tror det har noget med tiden at gøre / jeg laver den sammenligning. det kan jeg virkelig godt lide, tror desværre jeg er lidt for træt til at skrive noget lige nu, men skriver noget nyt i morgen, lover lover. godnat. tror måske den kunne være bedre sådan her; "solen går ned bag i skyerne / jeg går ned bag i andre ting // hører en fugl / gætter på fugl / ved ikke så meget om fugle // men falder i søvn til relaxing bird sounds en gang i mellem // om morgenen er der blevet lappet huller i vejen / det sorte ligger sig oven på det grå / som jeg ligger mig ovenpå min farmors seng / tror det har noget med tiden at gøre / at jeg laver den sammenligning". det bare lidt småting, men virkelig et dejligt digt, især det sidste afsnit, jeg skrev det her i går; trækker gardinerne fra / som et teatertæpper // kan allerede se hvem der giver main character energi // haha du hovedrolle / haha jeg åbner min dør / og står ude i det nu // instruerer inde i hovedet hvad de burde gøre // træerne står og nikker. dejligt, og dejligt med en call-back til træerne. hvad synes du om det her; jeg er taget en uge til bornholm / klipperne ligner et spil klodsmajor // lyset er let / jeg bruger det som en dyne // slår smut og plukker lyng / uendeligheden ligger / i at pille dem af stilken / minder mig om cookieclicker // bølgerne er et spytklat / jeg tværer ud med min fodsål // fuglene lyder ikke som derhjemme. dejligt, elsker bornholm, og dine sammenligninger. jeg har skrevet det her; står lang til og lader mine øjne løbe med åen / måneskinnet løber også i med // og når vi når enden / svømmer til tilbage til sammen // ny dag / nu følger solskinnet med mine øjne. fedt man, nostalgisk og dejligt, jeg har skrevet det her; tordenvejret var en berørning / i færgen på vej hjem // skummet den trak mindet mig om / første gang vi drak guisness // har plukket blegblå anemoner og klipperøn med hjem / du stiller dem i vand / kysser min pande // jeg ligger mig i sengen som en pude. ej hvor dejligt og fint, du simpelthen så god, kan du lide det her; cykler lidt rundt uden formål / måske for at se byen hurtigere // svanerne ligner et hjerte / smiler lidt cykler videre // binder min hoddie over skulderen / ved et kryds // finder en park / ligger mig ned og gætter på hvad folk arbejder som. det lyder virkelig meget som dig, elsker det, hvad med det her, elsker du det?; vi spiser pizza i den samme park / dagen efter // jeg smiler med skorperne / du griner lidt // skyerne er en hovedpude / jeg synker ned //  samler en flytle op / siger kan du finde ud det. ej cute, tror vi tænker på samme park hehe, jeg har skrevet den her, om noget lidt andet; du viser mig sange / jeg siger jeg elsker det alt sammen / fordi jeg elsker det alt sammen // og du siger du har været lidt off den sidste uge / tænker håber du ved / hvor meget mere menneske du er for mig / end alle andre. så smukt, og ømt, jeg tror også jeg elsker den person, selvom jeg ikke kender dem. det ved jeg du ville gøre, han er så skøn og vidende og inspirerende.

ny blog

har lavet en mere blog agtig blog, i kan trykke på linket hvis i skulle synes om blog agtige blogs, den her blog er stadig poesi og prosa og andre tekster, er tilbage med endnu en af mig og sebastians samtaler i morgen.

4. suite, "observer"

OBSERVER

𓇼

morgenen var en grød jeg spiste
skar jordbær blåbær i småstykker
drysset det ud over
sammen med kanelsukker og søvn

ledte efter sandhederne mellem mine t-shirts

vildt hvor sent solen går ned i dag

døren åbner ved ikke om det var dig
eller lyset der kom først ind

𓇼𓇼

i morgen vil solen gabe
lige nu sover den som et rev 

jeg plejer at sove som et vinterhi
mellem to puder

i dag er natten mørkeblå 
jeg tænker på fiktive situationer
hvor jeg var glad

dér var jeg lykkelig 
dér var jeg lykkelig 

𓇼𓇼𓇼

går gennem en kornmark
fordi omfavnelsen er en omfavnelse

føler jeg med i forrest gump
føler der mangler en jenny en alkoholiseret far
noget drama
tænker jeg at jeg nok bare står i en mark 

tænker nu ligger mig ned i marken

skyerne er lette og firkantet
som en af de der små pakker lurpak

𓇼𓇼𓇼𓇼

jeg kryber mig sammen til et skældyr
føler mig lille
føler mig som et kinderæg

herinde er alt jeg siger lov

herinde er proportionerne off
som en af de lastbiler
der kører rundt uden container bagpå 

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

yndlings bukserne ind udefra
håber de kolde ikke våde

min ro er en seismograf lige nu
træerne mere nøgne end mig
jeg stirrer dem ned som et overgreb

hvorfor vælger fugl jeg har kigget på
i to timer at flyve væk er den idiot
kan den ikke lide opmærksomheden

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

morgenen er langsom og langstrakt nu
jeg bader i de fordampede tårer
hvis dug jeg har samlet fra toiletspejlet

nu er himlen rød som et flammehav

tænker solnedgangen ubetydelig i dag
holder solen oppe som en sten
holder den oppe som sisyfos
inden jeg ruller ned me den igen

i kan takke mig og kun mig for den ekstra sol

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

ser en rotte bag i en skraldespanden
tænker nurgh går videre

stopper for rødt
fordi rødt

jeg beslutter mig for at gå et sted hen

imod derhen er luften tung
trækker den ind i små bidder

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

siger godnat tænker 

falder i søvn
vågner
falder i søvn

herinde er alt næsten uendeligt 
som en minecraftserver

bare hvidt og fladt og udstrakt som en slette

vågner næste dag det samme

endnu, endnu en lille samtale vi havde

hej sebastian, er det her godt?: leder efter sandheder mellem mine t-shirts // det vildt hvor sent solen går ned i dag / nogle åbner døren / ved ikke / om det var dig eller lyset der kom ind først. jeg kender godt til at lede efter sandhederne, men kan se jeg lige skal have kigget mellem mine t-shirts, håber du ved hvor meget jeg værdsætter alt det her, og håber du kan lide det her digt; natten er mørkeblå i dag /  tænker på fiktive situationer hvor jeg var glad // tror jeg var lykkelig dér / tror jeg var lykkelig dér // i morgen tror jeg solen vågner / lige sover den som et rev  // jeg plejer at sove som et vinterhi / mellem to puder. kan lige forestille mig dig sove mellem to puder, synes det er et så dejligt digt. jeg har skrevet det her; går gennem en kornmark / fordi omfavnelse er en omfavnelse // føler jeg med i forrest gump / tænker der mangler både et dig og en alkoholiseret far / føler jeg bare ligger på mark // skyerne er lette og firkantet / som en af de der små pakker lurpak. haha, så fine reference og sammenligninger, føler den her suite, er lidt mere søgende og dyster, tror den her kunne være god: mine proportioner er off i dag / som en af de der lastbiler / der kører uden container // hvorfor vælger fugl jeg har kigget på / i to timer / at flyve væk er den idiot / kan den ikke lide opmærksomhed // kryber mig sammen til et skældyr / føler mig lille / føler mig som et kinderæg // alt jeg siger en lov. ej det fedt, og grineren, tænkte på man kunne tage fugledelen helt ud, for at få det til at give endnu bedre mening. helt sikkert, kigger lige på det, har du skrevet noget nyt. jaer, har skrevet den her, hvor jeg prøvet, at bruge fugledelen: yndlings bukser ind udefra og på / håber de bare er kolde og ikke våde // roen en seismograf / mig mindre nøgen end træerne / stirrer dem ned som et overgreb // hvorfor vælger fugl jeg har kigget på / i to timer at flyve væk er den idiot / kan den ikke lide opmærksomhed.  så fint, helt vildt fint, og sådan lidt vredt på en måde, jeg er virkelig vil med det, og kan virkelig godt se det give god mening, at rykke det afsnit over. jeg har skrevet det her nu: himlen er rød som et flammehav / hører the doors / tænker på william blake // solnedgangen ubetydelig i dag / holder solen oppe som en sten / holder den oppe som sisyfos / inden jeg ruller ned igen / tak mig for den ekstra sol // morgenen er langstrakt og langsom. synes den der william blak og the doors, bliver lidt overflødig, tror bare lige der skal arbejdes med helheden i det, her er der noget jeg har skrevet; ser en rotte bag i skraldespanden / nurgh går videre // stopper for rødt / fordi rødt / jeg beslutter mig for at gå et sted hen // på vejen er luften tung / jeg trækker den ind i små bidder. det kan jeg virkelig godt lide, her er den sidste, jeg tænkte den kunne være god som aflsutning, og så også forresten bliver jeg ved med at blive så overrasket over hvor gode vi er sammen, her; siger godnat / tænker på hvad du tænker på lige nu // falder i søvn / vågner / falder i søvn // herinde er alt næsten uendeligt / ligner en minecraftserver / bare hvidt / og fladt // vågner / næste dag det samme. fedt man, tror godt man kan slette "siger godnat / tænker på hvad du tænker på lige nu" og stadig få det til at fungerer. 

3. suite, "civillian"

CIVILIAN

𓇼

ser family guy og laver varm kakao 
spiser strepsils
ondt af mig selv

går ud ad min dør
som jeg går ud af en hjemmeside

forestiller mig at du tænker 
på de samme ting som jeg gør
forestiller mig at spise en stjerne

𓇼𓇼

du falder i søvn
jeg rykker din arm af mig

du ved jeg ikke kan sove
hvis jeg rører nogen mig

sætter mig ved skrivebordet ser dit ansigt din krop
være strandet som en vandmand
der er noget over det

kan se du drømmer på samme måde
man kan se en hund drømmer
det er næsten cute tager airpods i
hører smerz og olivia block
følelserne passer godt til lige nu

𓇼𓇼𓇼

himlen er post nord blå
tænker grineren tænkt
henter en six-pack
du spørger hvordan det går
jeg siger måske som en hund med tre ben

eller vent måske kan du huske det der kunstværk
hvor den der hund havde et pink ben
og bare gik rundt in the gardens in cologne

tror det er sådan det går

du har samlet en marguerit op
vi leger hun elsker mig
hun elsker mig ikke
med vores kærligheder

𓇼𓇼𓇼𓇼

himlen er lilla som en slushice
leger find holger
med diktatorer og terroister
inde i hovedet

søerne har et tyndt lag over sig
som når mine øjne når de græder lidt

kaster brød ned til ænderne
tænker ænder kan ikke tåle brød
tænker fuck det

tog savnet på før sokkerne i morges

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

du siger tag et billede
noget er sprunget ud
vi kender ikke navnet

tager sko og sokker af
græsset føles mere gennemsigtigt end luften

gætter på jeg ikke er faldet fra himlen
men spiret op gennem jorden

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

lyset er skrapt
suger til det mig som en igle suger blod

køber en buket til mig selv 
fordi why not

burde gå i bad
går i bad
og går ud igen som jeg går ud af en dør

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

ser en sort sol
flyve ind og ud af hinanden
på samme måde som os

super dejligt

det er en konklusion jeg laver

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

i fly plejer jeg at tænke
over barndommen

måske fordi det virker så småt
i forhold til det alting et flyvindue er

tror stadig det flyder med bolde i haven
hjemme hos farmor
under træet hvor blev født
sådan i overført betydning

tror måske også stadig klipperne
ligner et spil klodsmajor

endnu en lille samtale vi havde

hej igen sebastian, har skrevet den her, håber du kan lide det; du falder i søvn / rykker din arm af mig / du ved jeg ikke kan sove / hvis jeg rører nogen mig // sætter mig ved skrivebordet ser dit ansigt din krop / være strandet som en vandmand / der noget over det // kan se du drømmer ligesom man kan se en hund drømmer / det er næsten cute tager airpods i / hører smerz og olivia block / følelserne passer godt til lige nu. det så fint, måden billederne er tydelige og utydelige på en og samme tid, fascinerer mig, jeg kan se dit ansigt for mig. og synes formen med suiter af otte digte er perfekt, har lyst til at skrive videre på den. tror den her kunne passe godt, især hvis dit digt er åbneren; ser family guy og laver varm kakao / spiser strepsils / ondt af mig selv // går ud af min dør / som jeg går ud af en hjemmeside //  jeg forestiller mig at du tænker / på de samme ting som mig / jeg forestiller mig at spise en stjerne. haha, ej det grineren og lækkert, synes virkelig det en god balance, jeg kan mærke vi nærmer os hinanden på en måde; himlen er post nord blå / tænker grineren tænkt / henter en six-pack / du sprøger hvordan det går / jeg siger som en hund med tre ben // du har samlet en margorit op / vi leger hun elsker mig / hun elsker mig ikke / med vores kærligheder. perfekt også og få noget venskab ind i den, så med det samme os to i den situation, jeg synes der mangler noget udelukkende iagttagende, så prøvet lige lidt; himlen er lilla som slushice / leger find holger / med terrorister og diktatorer / inde i hovedet // søerne har et tyndt lag over sig / som mine øjne når jeg græder lidt // kaster brød ned til ænderne / tænker ænder kan ikke tåle brød / tænker fuck det // tog savnet på får sokkerne i morges. ohh, det blev ikke vildt iagttagende, men håber du digger det alligevel. kan slet ikke lade vær med at lege find holger i hovedet nu, jeg tror det bliver en universel oplevelse, jeg tror vi er smukt makkerpar. og jeg tror måske det her er godt: du siger tag et billede / noget er sprunget ud / vi kender ikke navnet // tager sko og sokker af / græsset føles mere gennemsigtligt end luften / gætter på jeg ikke er faldet fra himlen / men spiret op gennem jorden. så dejligt og let, tror også det her blev let, men ved ikke helt: shadowboxer lidt i stuen / ved ikke hvorfor // har købt en buket til mig selv i dag / fordi why not // lyset er skrapt / jeg suger til mig som en igle suger blod / burde gå i bad / går i bad / og går ud som jeg går ud af en dør. fede metaforer, skønt, jeg er også overbevist om du er spirret op gennem jorden. jeg har skrevet endnu et digt her; ser en sort sol / super dejligt / de flyver ind og ud af hinanden på samme som os / det er den konklusion jeg laver // i fly plejer jeg at tænke / tror stadig det flyder med bolde i haven hjemme ved farmor / under træet / der hvor blev født / sådan i overført betydning // tror også stadig klipperne ligner et spil klodsmajor / dem plejede jeg at hive dem fra hinanden en efter en / inden i midten var det granitsten / far sagde hvis man fik en af dem ud / kunne man løfte hele bornholm. fedt man, det lige får den skal deles ind i to, der mellem, "det er den konklusion jeg laver // i fly plejer jeg at tænke". ej god ide, prøver lige at lave et udkast til den samlet, tænkte på at kalde den civilian.

en anden suite, vi igen har slettet, redigeret, udvalgt og brudt op i, den hedder "housewife"

 

HOUSEWIFE

𓇼 

min skygge følger med mig
gennem et noget jeg kalder dagen

laver hjemmelavet pasta
okay nemt

dryppet fra min vandhane føles
melankolsk ved ikke hvorfor

tænker det ret vildt
det store vand ikke er blåt 
på grund af himlen
men på grund af andre grunde

𓇼𓇼

i nat drømte jeg om udstrakte sletter
en lille revolution og andre ting 

nu sidder hvid due på taget
jeg siger hvorfor har du ikke taget ansvar
endnu hvide due

𓇼𓇼𓇼

æblerne hænger smågrønne
spiser en bid
ikke specielt lækkert

kan mærke tingene kommer sent i år

gør af en hund
går videre med sejren i mund

smider en femer i en guitarkasse
tænker jeg giver penge til dem der kan noget
tænker det var dejligt 

𓇼𓇼𓇼𓇼

luften er tør 
spiser tyggegummi
det hele er lidt uendeligt

på vej hjem nu hjemme nu

tørrer støv af ting jeg kan lide
køleskab xbox nips

over det hele dufter der
enten indelukket eller af dig

kan høre tagrenderne løber over
jeg står ovenpå regnen heldigvis

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

væggene vibrerer let
griner over hvor dårlig musik de hører 
sætter god musik på

lidt experimental 

udenfor vores vinduer ligner skyerne
alle sammen drager
enten slås eller kysser de
jeg giver dem roller relationer og navne

de fleste hedder puff

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

det blæser
ved det fordi det blæser

hænger sokker og underbukser op
tænker på ingenting

kan se børn lege
tænker kunne være grineren
hvis en af dem faldt

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

hører dig fløjte
tænker træls

tænker dommedag

ser noget falde fra himlen
rolig det bare regn det bare regn

skal have mit tøj ind
kommer ind

snurrer rundt i min kontorstol
lader som om jeg er superskurk

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

der hænger stadig grankogler
på træerne

ligesom savnet stadig
hænger et sted mellem os

nok på halvvejen 

skærer mig tre gange 
mens jeg laver aftensmad

øv

det er en underlig aften

der er noget andet mærkeligt
end følelsen ved den

mig og sebastian fik snakket/skrevet lidt igen

hej sebastian, vil du lige læse det her; hvid due sidder på taget / siger hvorfor har du ikke taget ansvar endnu hvide due // min skygge går med mig gennem / noget jeg kalder i dag // i nat drømte jeg udstrakte sletter / en lille revolution og andre ting. dejligt, så dejligt, tænker det godt den her suite er lidt kortere, måske du lige vil se på det her; smider en femer i en guitarkasse / tænker jeg giver mine penge til dem der kan noget / tænker det var dejligt // æblerne hænger smågrønne / spiser en bid / ikke specielt lækkert / gør af en hund / og vandrer videre med sejren i mund. fedt man, tjek det her; luften er tør / jeg spiser tyggegummi / føler det hele er lidt uendeligt // på vej hjem // tørrer støv af ting jeg kan lide / xbox køleskab nips // det dufter enten af dig eller indelukket. smukt og råt, hvad synes du om det her; væggene vibrerer / griner lidt over hvor dårlig musik de hører / sætter god musik på lidt experimental // skyerne ligner alle sammen drager / enten slås eller kysser de / jeg giver dem navne og roller / de fleste hedder puff. NICE, kan du lide det her; hænger sokker og underbukser op / tænker på ingenting // kan se børn lege / tænker kunne være grineren hvis en af dem faldt // det blæser / det ved jeg fordi det blæser. dejligt og grineren, har tænkt på at kalde suiten housewife, hvis du også fucker med det. det så godt et navn, de sidste to digte (hvis altså denne suite også skal være otte digte lang) tror jeg skriver sig selv i redigeringen. 

sebastian og jeg har slettet, redigeret, udvalgt, brudt op, og sat det hele til en suite vi kalder "shareholder"

SHAREHOLDER

𓇼 

fuglene flyver lavt
mig jeg er på en random altan
siger se 
jeg flyver højere end dig fugl

siger himlen er på jorden
siger det nok egentligt bare tågen

tænker tiden pisse tung
hører cd'er laver minimalt

𓇼 𓇼 

klør dit kys af min kind
putter støvet i min lomme 

𓇼 𓇼 𓇼 

aftenen er tom
mine øjne gemmer sig bag i øjenlåg
sove nu

rejse mig op nu
drikke te og
spise mørk chokolade

lyset hænger mellem folk derude
følger efter dem
jeg synes er smukkest

skyggerne er lange og rundet som svanehalse

𓇼 𓇼 𓇼 𓇼 

himlen dæmrer
det er en genkendelig følelse at gå ud i håbet

hører skiftevis
musik fra mine airpods
og ord fra min hjerne

fødderne går sammen med dagen
nu aftenen tom igen

𓇼 𓇼 𓇼 𓇼 𓇼 

solen lyser som en amulet
skinner søerne op
mit spejlbillede bævrer i vandet
min krop i kulden

vi finder en baggård

jeg føler mig som en kat
når jeg opsøger dit nærvær

dine øjne er utydelige 
jeg tror svarerne sover derinde

𓇼 𓇼 𓇼 𓇼 𓇼 𓇼 

måske er alt let som en sommerfugl

gætter på i morgen vil begynde langsomt
gætter på jeg vil følge med
sætte billy joel på
føle mig fremmed

vandpytterne er overalt herinde
hopper i dem
som jeg hopper i dine øjne

𓇼 𓇼 𓇼 𓇼 𓇼 𓇼 𓇼 

himlen er enormt høj
og vi er bare små dyr
der kigger op derop
siger du
jeg siger det bare er himlen

om natten siger jeg
der skal min stjerne være

𓇼 𓇼 𓇼 𓇼 𓇼 𓇼 𓇼 𓇼 

morgenen dufter regn i dag
hører billy joel igen nu

træerne ligner et folk fra vinduet
jeg kalder dem træerne
fortæller dem alle mine hemmeligheder

tier stille mens græsset bliver sort
lygtepællene siger det okay
det okay

mig og vennerne og sebastian nathan fik en dejlig konstruktiv samtale

vi spiller spikeball og ryger lidt, og jeg tror det her er meningen med livet, og med vi er her, siger du, og jeg siger det fandme smukt, vi bare er her, og jeg går ind, ligger mig lidt alene på gulvet, og læser sebastian nathan, lidt skyer driver ind over den lille sol, så siderne skifter mellem grå og gyldne, og ordene mellem ingenting og det hele, tænker det hele giver mening, at vi bare begge to er mennesker der oplever lidt, synes det er lidt smukt og lidt grimt nogle gange. og jeg siger sebastian, kan du lide de her sætninger; morgenen kramer mig / du kysser min kind / jeg siger ville du have scramble eller blød kogt / blød kogt eller / vent scramble  / jeg klør dit kys af min kind / putter det i / siger kan du smage noget anderledes haha. du siger, jeg synes du skal droppe haha, jaer okay, det forstår jeg godt lidt, efter hvordan dit hihi er blevet en succes haha, ej er det det, siger du, og jeg siger jeg synes i hvert fald det er det, og også at det er lidt cute, vi snakker videre, og du siger, jeg vil finde et nyt sprog hvor vi kan sige ting på, en ny form, vi snakker og griner lidt, og du spørger kan du lide de her sætninger; himlen er på jorden / se os føle ting / himlen er på jorden / det bare er tågen / siger du // tiden er pisse tung / hører cd'er og laver minimalt // fuglene flyver i formationer / jeg er på en altan / se / jeg flyver højere end dig fugl. sebastian, det fandme lækkert, men jeg bliver nødt til at rende, du kan bare skrive lidt videre herinde hvis vi får nogle gode ideer. jeg fik lige en ide, du kan læse det når det passer og sige hvad du tænker; aftenen er tom / mine øjne gemmer sig bag i øjenlåg / jeg vil sove nu // rejser mig op nu / drikker te / spiser mørk chokolade / lyset hænger mellem folk / følger efter dem / jeg synes er smukkest // deres skygger er lange og rundet som en svanehals // hører skiftevis / musik fra mine airpods / og ord fra min hjerne // det er en genkendelig følelse at gå ud i håbet / himlen dæmrer // fødderne går sammen med dagen / nu aftenen tom igen. ej sebastian det så let og så tungt på samme tid, så dejlig balance, så dejligt, jeg skrev det her tidligere i dag, noget af det lige nu; midnatsolen skinner som en amulet / det lyser søerne op / mit spejlbillede bævrer i vandet / min krop i kulden / vi finder en baggård / føler mig som en kat / opsøger dit nærvær / vi sætter os på en bænk / en myg sætter sig på din arm // dine øjne er utydelige / jeg tror svarerne sover derinde // alt er let som sommerfugle / gætter på i morgen vil begynde langsomt / gætter på jeg vil følge med / sætte billy joel på / føle mig fremmed // vandpytterne er unden bund herinde / jeg svømmer i dem / som jeg svømmer i dine øjne. det kan jeg virkelig godt lide, tror godt kan gøre overgangen mellem "lyser søerne op / vi er på fælledvej" lidt mere smooth. det her skrev jeg i går, men er lidt usikker på om det kan noget: himlen er enormt høj / overvej vi bare er små dyr / der kigger op derop / siger du / jeg siger det bare er himlen / om natten siger jeg / der skal min stjerne være / om natten siger jeg / når jeg dør / ser karlsvognen anderledes ud // morgenen dufter regn / hører billy joel igen // træerne ligner et folk / jeg kalder dem træerne / fortæller dem alle mine hemmeligheder // græsset er sort nu / lygtepællene siger det okay / det okay. det var det hele, håber du kan lide det, savner dig lidt, men fester lige nu, der er hips don't lie, på floor, den kan jeg godt lide, så jeg bliver nødt til at hoppe, glæder mig til at høre hvad du tænker. hej sebastian, synes virkelig det kan det hele, og savner også dig. nurgh, tusind tak, synes du er lykkedes så fint med at få den overgang med søerne og fælledvej, til at bedre, smukkere og mere flydende. 

hest

jeg stirrer ud i luften, tænker tom i hovedet, som en hest der stirrer ud i luften, tænker, måske, er der egentligt flere tanker i dens hoved, end i mit, lige nu, fordi; det med jeg tom i hovedet, bare var enkelt tanke, og jeg tror måske en hest kan have to tre tanker af gangen.

sofie og boa sagde det her til mig og det synes jeg var smukt

himmelen er mørk og bøjet og har skruer 

𐂂 ෴ 𖡼 𐃡⋆⟡.ᐣ ོ ﹏

rådyret ligger i skyggen 𐂂 ligesom græsset den spiser ෴ den smyger sit hoved mod den umodne hyld 𖡼 jeg tænker når der kommer hyldeblomst har jeg lovet mig selv at lave saft 𐃡 og når der kommer stjerner har jeg lovet mig selv at plukke stjernebær ⋆⟡ tænker måske jeg putter dem i saften .ᐣ  tanken er mild og flyver som mælkebøttefrø   ོ  de andre tanker siger din sorg gemmer sig nok i jorden  ﹏ 

min skrivepraksis er min dagbog

bjergene var unge og under vand engang

nu er slutningen på det hele født

og bjergene bare bjergene

og dagen for lang til forstå

hvorfor lyder alt som en fugl for tiden

noter&digt

noter:

din synth lyder som et bål der knitrer en radio der skratter jeg stjal en håndfuld skov med ind i byen jeg slikker hvor hun tårer

det en mærkelig ro

granatæble 

æggeur

trækker ud i mit øjne så der kommer to af dog

jeg kunne være i det her rum for evigt

digt:

din synth lyder som et bål der knitrer

måske en radio der skratter

jeg slikker hvor du tårer

det en mærkelig ro

der popper som
granatæblekerner

jeg tager en håndfuld

trækker ud i mit øjenlåg
som så der kommer to af dig

siger
jeg tror jeg kunne være i det her
rum for evigt

lille solstråle gennem vinduet

en fin lille solstråle
går gennem vinduet
jeg ligger mig i lyset som en kat
slikker følelserne sammen til en hårbolle
kalder det en sitrende fornemmelse 
når jeg kaster den op 
nu gider jeg ikke mere lys 
nu kravler jeg op i sofaen 
kører mit hoved mod dit
forventer ting
og du siger
vi siger hvad vi ved for at få ret
jeg siger sidst på dagen kommer natten
jeg siger mine øjne
tænker det er blevet sent
du siger hvor er himlen flot
måske det smukkeste
jeg siger alt er helt mærkeligt i dag
jeg nusset en due
tænkte er det den selv
eller os
der har tæmmet den
og jeg tænkte hvordan kan kærligheden
være det største
når eiffeltårnet findes
og tænkte også sidder der en og vælger
hvilke stjerner vi kan se i aften

fakta om en togtur

vi sidder i u-bahn og en fugl følger med os og den er stor og jeg siger hvad er det for en fugl og du siger du ikke er ornitolog og griner og jeg siger det havde været sjovere hvis du bare havde sagt en hvilken som helst fugl og jeg siger tror jeg det er skarv jeg siger det fordi det et navn på en fugl og fordi jeg ikke helt ved hvordan den ser ud og derfor kunne det jo faktisk måske godt være en skarv den har et næb og en aflang krop og sorte tæer eller svømmeføder er det nok og sorte fjer og fulgte bare med i i hvert fald 5 minutter inden den dykket efter et eller andet og gav mig lyst til også at dykke efter et eller andet og måske finde noget der ikke eksisterer endnu og nu ser jeg ned i gården siger det ser cute ud siger du ser cute tidligere snakket lidt om man helst vil være lækker eller smuk eller cute og vi griner lidt over vi nu snakker om det igen. 

𓅧 synes også det cute nogen har taget sig tiden til at lave en skarvemoji 𓅧

𓅧𓅧𓅧

-`♡´-

tomheden: en fugl der ligger stille i vinden.

*

solen: i vandet, jeg drikker de gyldne dele af søen. 

*

min skygge: strækker sig flere meter hen over volden, slæbes ugideligt efter mig. 

*

vi: tre venner.

*

jeg: gået ud for at ryge, tænker det virkeligt dejligt at vi findes, og også dejligt at vi findes i det samme rum, for jeg føler vi findes lidt mere, end alle mulige andre findes,  jeg kigger op, og siger himlen er fandme flot og uendelig herude, kigger ind, og siger, guys, i fandme også flotte og uendelige lige nu.

*

indeni: måden det hele virker uendeligt på, gør jeg føler mig tilpas, lidt mindre tom.

*

tænker: ny dag, tænker, det en dag, tænker, jeg må sige hej til tomheden, så siger, hej tomhed, hej tomhed, tomheden siger pip eller piiiip eller piiiiiiip, alt efter hvor stor den er den dag. 

dagbog over min uge

dag 1:

ser dig gennem en rude, du smuk som en tiger, tænker det er en sammenligning jeg laver, tænker den er ægte, fordi du er bag i glas, tænker der må være mange ting der er ægte. 

dag 2:

prøver at fange det ægte.

dag 3: 

fanger det ægte, med et sommerfuglenet, og studere dets vinger, føles ret uetisk, slipper det nok fri.

dag 4: 

mørket er tæt og uden lys, går gennem det, og siger wow, og vil have du skal sige wow, og du siger wow.

dag 5:

du putter det i lommen, inden vi går hjem.

dag 6:

jeg finder to konserveringsglas og glykol frem, sætter klistermærker på dem, titler, mørket og det ægte, putter dem i hver deres.

dag 7:

har ikke sluppet dem fri endnu. ret sikker på jeg ikke har planer om det.