i sætter jeg sammen, sammen om et rundt bord, der ingen begrænsning på hvor mange, vi var to, havde ti bøger, i hver bog finder man tre sætninger man kan lige inden man sender bogen videre i cirklen, alle sætningerne samler man i en lille skål, helst hvid, og krøl teksten sammen, så det kun er de små sammenkrøllede stumper man ser, efter man er endt op med den bog man startet med, tager man en virkårlig seddel og bare skriver videre, indtil man får lyst til at tage næste seddel, det er vigtigt at man ikke begynder på en seddel man ikke føler noget for, det ender ud i en masse noter, det skal ende ud i en masse noter, der kan formes ind til et digt eller til ti digte eller tredje, det er underordnet, det vigtigere er hvilke sætninger dem der allerede eksisterer i andre bøger, skaber af nye.
1.
jeg bryder mig ikke om den type menneske der giver tomme løfte
eller måske jeg bare er den type der ingen løfter giver
lige nu er mine øjne er blågrå som himlen
jeg husker mor der sagde de var smukke
jeg husker far der klippet mig og mig der gik med en spand på hovedet
2.
varmen flyder over de forskellige steder jeg plejer at hvile mig
og mennesker elsker all of a sudden de ting og jeg hader mennesker
der tager hvad der er mit eller hvad jeg føler er mit
3.
nogle gange er mit hjerte er en knytnæve lige i brystet
og nogle gange slår det lidt på mennesker vi elsker
og så bliver vi kede af det
i baggården er lyset stribet som en kæmpe fodboldtrøje
jeg savner min barndommelig uskyld
ansvar er en bitch jeg ikke gider tale med
4.
vandoverfladen er sølv, der svømmer fisk i den
hihi sølvfisk
en morgen er bare en aften der gider sig selv
mentalt ligger i en hængekøje og vugges i søvn af en tung vind
jeg kalder mor
5.
skorstene, vinduer, familier
der indgår i ufrivillige fælleskaber
himlen sortner, jeg tænker så gik endnu en dag, yubbi, god dag
6.
turen over broen tog modet fra mig
i dag bliver en lang dag og jeg ved det bare allerede
børnene leger og jeg tænker behøver i hygge jer så meget
der er hårfin balance mellem hvad jeg orker
7.
min skæbne er bare at være den type person
og jeg tror jeg har det okay med det
jeg hænger mit tøj op og vinduerne klapper af mig
efter går vi ned på en tilfældig bar og spiller et tilfældigt spil
der er meget der er bare er meget
8.
i dag hviler følelserne i mig
der er blåt lige meget hvor man kigger
jeg læner mig helt ned i sofaen inden jeg læner helt ned i mig selv
tankerne inden jeg skal sove er ord i en tilfældig rækkefølge
i morgen vågner jeg til lyset og lukker gardinerne
9.
mit ansigt er en en til en af mit indre
en gang i mellem beslutter jeg ting
det sidste var: jeg orker ikke være sammen med mennesker jeg ikke kan lide
så må vi se hvor længe det holder
10.
mit hjerte var så usamarbejdsvilligt i dag og nu er dagen døende
jeg har kun kunne være en følelse af gangen
plejer ellers snildt at kunne svinge mig op på de to tre ad gangen
i kiosken og købe ting man køber i kiosken
så hjem og lave ting man laver derhjemme
11.
kan ikke rigtigt vågne
jeg ligger halvt i søvnen, halvt i dagen
på et tidspunkt af den, hører vi chill jazz
og på det samme tidspunkt ovenpå, hører de et eller mega unchill
og der vi jo nok bare to forskellige slags personer
