mig og vennerne og sebastian nathan fik en dejlig konstruktiv samtale

vi spiller spikeball og ryger lidt, og jeg tror det her er meningen med livet, og med vi er her, siger du, og jeg siger det fandme smukt, vi bare er her, og jeg går ind, ligger mig lidt alene på gulvet, og læser sebastian nathan, lidt skyer driver ind over den lille sol, så siderne skifter mellem grå og gyldne, og ordene mellem ingenting og det hele, tænker det hele giver mening, at vi bare begge to er mennesker der oplever lidt, synes det er lidt smukt og lidt grimt nogle gange. og jeg siger sebastian, kan du lide de her sætninger; morgenen kramer mig / du kysser min kind / jeg siger ville du have scramble eller blød kogt / blød kogt eller / vent scramble  / jeg klør dit kys af min kind / putter det i / siger kan du smage noget anderledes haha. du siger, jeg synes du skal droppe haha, jaer okay, det forstår jeg godt lidt, efter hvordan dit hihi er blevet en succes haha, ej er det det, siger du, og jeg siger jeg synes i hvert fald det er det, og også at det er lidt cute, vi snakker videre, og du siger, jeg vil finde et nyt sprog hvor vi kan sige ting på, en ny form, vi snakker og griner lidt, og du spørger kan du lide de her sætninger; himlen er på jorden / se os føle ting / himlen er på jorden / det bare er tågen / siger du // tiden er pisse tung / hører cd'er og laver minimalt // fuglene flyver i formationer / jeg er på en altan / se / jeg flyver højere end dig fugl. sebastian, det fandme lækkert, men jeg bliver nødt til at rende, du kan bare skrive lidt videre herinde hvis vi får nogle gode ideer. jeg fik lige en ide, du kan læse det når det passer og sige hvad du tænker; aftenen er tom / mine øjne gemmer sig bag i øjenlåg / jeg vil sove nu // rejser mig op nu / drikker te / spiser mørk chokolade / lyset hænger mellem folk / følger efter dem / jeg synes er smukkest // deres skygger er lange og rundet som en svanehals // hører skiftevis / musik fra mine airpods / og ord fra min hjerne // det er en genkendelig følelse at gå ud i håbet / himlen dæmrer // fødderne går sammen med dagen / nu aftenen tom igen. ej sebastian det så let og så tungt på samme tid, så dejlig balance, så dejligt, jeg skrev det her tidligere i dag, noget af det lige nu; midnatsolen skinner som en amulet / det lyser søerne op / mit spejlbillede bævrer i vandet / min krop i kulden / vi finder en baggård / føler mig som en kat / opsøger dit nærvær / vi sætter os på en bænk / en myg sætter sig på din arm // dine øjne er utydelige / jeg tror svarerne sover derinde // alt er let som sommerfugle / gætter på i morgen vil begynde langsomt / gætter på jeg vil følge med / sætte billy joel på / føle mig fremmed // vandpytterne er unden bund herinde / jeg svømmer i dem / som jeg svømmer i dine øjne. det kan jeg virkelig godt lide, tror godt kan gøre overgangen mellem "lyser søerne op / vi er på fælledvej" lidt mere smooth. det her skrev jeg i går, men er lidt usikker på om det kan noget: himlen er enormt høj / overvej vi bare er små dyr / der kigger op derop / siger du / jeg siger det bare er himlen / om natten siger jeg / der skal min stjerne være / om natten siger jeg / når jeg dør / ser karlsvognen anderledes ud // morgenen dufter regn / hører billy joel igen // træerne ligner et folk / jeg kalder dem træerne / fortæller dem alle mine hemmeligheder // græsset er sort nu / lygtepællene siger det okay / det okay. det var det hele, håber du kan lide det, savner dig lidt, men fester lige nu, der er hips don't lie, på floor, den kan jeg godt lide, så jeg bliver nødt til at hoppe, glæder mig til at høre hvad du tænker. hej sebastian, synes virkelig det kan det hele, og savner også dig. nurgh, tusind tak, synes du er lykkedes så fint med at få den overgang med søerne og fælledvej, til at bedre, smukkere og mere flydende.