her er koldt og uendeligt jeg er vågnet fra en søvn der var ikke var min men mild vinden blæser gennem mit hoved nu mine fødder prøver at bevæge mig steder hen jeg er mæt har en tyk jakke bukser og sokker og sko med jern på under min mund er lukket horisonten er et spørgsmål isen er tyk kan ikke se gennem ved lysningen smelter den lidt mine hænder kolde og lader ikke den smelte jeg ligger med ned en kugle svæver som min krop når jeg løfter den mine fødder prøver stadig at bevæge mig steder hen slår hul i isen med jernet der svømmer aflange dyr med øjne som mig griber ud efter dem og bide deres halse over jeg er mæt igen lysningen rykker sig hele tiden tror jeg tror jeg bevæger mig langsommere end den har en tyk jakke på og bukser og sokker og sko med jern under min fod kravler ned til min underarm kører blidt over den jeg drikker blodet går videre med små skridt en smag i munden min hud er såret som isen de steder der jeg har efterladt huller kan stadig se dem men kun bag mig luften sløver mine skridt himlen er bleg og ensfarvet alt er kalkhvidt lysningen bevæger sig som mine fødder jernet sidder fast det tykke hvide lag nogle gange min mund har ikke talt endnu der er noget cirkulært over horisontlinjen har en tyk jakke og bukser og sko med jern under mine sokker bruger jeg som halstørklæde jeg ikke mæt men lysningen bevæger sig som mine fødder jeg ikke mæt men lysningen bevæger sig som mine fødder indtil de ikke gør stamper i isen men isen er tyk her og jeg kan ikke længere se hullerne overvejede at gå tilbage og blive ved det ene gode men lysningen bevæger sig som mine fødder her er sterilt min skygge findes en gang i mellem der falder først væske ud af mine øjne og så ud af himlen jeg ligger ned kuglen svæver over mit hoved som mit hoved svæver over min krop kuglen er stor som en tommelfingernegl noget kommer ud af min mund ligner den væske himlen spytter lysningen snævrer enten ind eller ud mine fødder prøver at bevæge mig steder hen har sovet abrupt mest mens jeg gik nogle gange er jeg gået væk fra lysningen så sover jeg ikke indtil jeg igen sover isen er tyk men mulig jeg er mæt der falder væske ud af min mund jeg er tørstig og min fod skraber min underarm smerten er overkommelig den er faktisk den eneste adspredelse foret i min jakke putter jeg i ørerne for at høre noget andet hører en lille brummen jeg ligger mig ned alt er kalkhvidt og lysningen venlig og ventende jeg er mæt og ikke tørstig jeg har en jakke og bukser og sokker og sko med jern under på jeg slikker isen som min hud min tung klæber til den men den smelter lidt mine hænder er en skål jeg drikker af mine fødder bevæger mig steder hen lysningen har været konstant kuglen sidder fikseret på himlen ryster mit hoved så den bevæger sig alt er kalkhvidt min tunge klæber mod isen jeg drikker væsken af mine hånd har lige drukket væske af underarm fra de samme hænder det blander sig til og ser appetitligt ud jeg laver et hul med min sko i hånden der svømmer aflange dyr med øjne som mine jeg bidder deres hals over min mave er ikke mæt lysningen snævrer ind mens jeg kigger ned i hullet mine fødder bevæger sig igen jeg har sokkerne om halsen som et halstørklæde jeg ligger mig mine overarme hviler mod min hage mine underarme såret foret flyder i hullerne og underholder mig lysningen er mild og mere kalkhvid end den plejer foret flyde over dyrene jeg mæt orker ikke fange jeg er tørstig min sko finder mine underarm væsken er tyndtflydende og falder gennem mine hænder de er tynde der kan flyde dråber dem nu jeg slikker drikker på min underarm for det meste nu og er ikke tørstig lysningen snævrer jeg går mens jeg sover men prøver at undgå den dybe søvn kører min sko mod min ankel hver gang jeg mærker søvnen retningen er rigtig da jeg vågner helt smerten er blid og omsorgsfuld luften skubber mine skridt jeg er mæt og kan bevæge mig jeg har en tyk jakke og bukser og sokker og sko med jern under på jeg har for i ørerne og mine bevæger sig så hurtigt de kan lysningen åbner sig jeg ligger mig ned og ser kuglen svæve som foret i hullerne jeg er sulten og min hæl laver et hul jeg griber ud dyrene er det slimet end de plejer jeg går mens jeg sover lysningen har været overbærende i et stykke tid og går den dybe søvn i hovedet mens mine ankler ikke skraber mod hinanden jeg vågner og har drømt om det samme sted som jeg er i drømmen gik jeg væk fra lysningen jeg ligger mig ned og ser foret flyde i hullerne mine fødder gider ikke bevæge mig steder hen men går mod mit lår jeg tager bukserne af og sidder på dem mens skoene laver et række tynde følsomme snit smerten er omsorgsfuld og væsken smager fornyet mine fødder bevæger mig jeg ligger med min tunge mod isen det bliver smattet har gemt alle dyrenes øjne og putter dem i uddybningen jeg er mæt og lysningen det samme den udvider sig da mine fødder prøver at gå væk fra den som min drøm alt er kalkhvidt og mine sokker er om min hals som et halstørklæde min jakke er ikke tyk mere foret flyder stadig i hullerne jeg møder efter jeg har vendt om samler det op og rækker det som kuglen der svæver som øjnene oven på dyrenes hoved foret fryser til mindre kugler og jeg leger med dem jeg har lavet mange flere huller end jeg troede dyrene ved det godt deres mund flyder med væske der ligner den himlen spytter jeg blander dem og vasker mig i det mens jeg er nøgen jeg har en jakke og bukser og sokker og sko med jern under på har kun kugler ingen øjne i lommen min fod kører mod mit lår smerten er omsorgsfuld og smagen fornyet altid den ene fod mod det andet lår mine fødder bliver ved med at følge drømmen og lysningen åbner sig forsat hullerne er mange og flyde for i få fordi jeg var sparsom men min jakke er tom og jeg samler alt det flyder og et par dyr engang imellem jeg er mæt giver øjnene tilbage til hullerne leger med kuglerne fra min lomme ligger mig ned lysningen er stilstående kuglen svæver som øjnene den første tid efter man kaster dem i vandet nogle gange fanger et andet dyr dem så er jeg underholdt her er koldt og uendeligt jeg er vågnet fra en drøm jeg er overbevist om den var min jeg vendte om deri gik forbi alle hullerne søgte lysningen som min sål søger mit lår jeg nærmet mig den der var en lyd der mindet om at have for i ørerne det var smukt jeg var mæt lysningen var et oprejst hul lysningen var afgrænset jeg var et dyr der svømmet igennem det hele luften skubbet hårdt til mine skridt min tunge klæbede ikke til isen smeltede huller der lignet dem mine sko laver drømmen var blid og besvarende fødderne vender mig om bevæger sig mod lysningen luften skubber mine skridt på samme måde som drømmen jeg er mæt og udhvilet lysningen sover lige nu jeg bevæger mig i et tempo har en jakke og bukser og sokker og sko med jern under på her er koldt og forkuglerne smelter mellem mine hænder drikker væsken den smager afskyelig putter foret jeg tilbage i jakken så den bliver tyk igen jeg ligger mig ned bruger den under hovedet alt er kalkhvidt og krummet som mine tæer i smerten smerten er ikke omsorgsfuld længere men altid givende lysningen er stille jeg rejser mig som min hånd mod min mund efter den har fundet et øje i lommen jeg putter det i øret og det laver en lille lyd og jeg putter for i det andet og det laver en anden lille lyd de harmonisere mine fødder bevæger mig jeg er mæt men tørstig min sko søger mit lår altid det samme lår og jeg slikker væsken af skoen smagen er dobbelt og appetitlig jeg ikke tørstig mine fødder bevæger mig lysningen åbner sig og luften sløver mine skridt her er koldt og uendeligt alt ud over lysningen er kalkhvidt og uendeligt den svæver en kugle over min som der isen svæver over hullerne jeg har et øje og for i ørerne de harmonisere og jeg synes det er smukt min jakke er tyk igen og luften er blevet mildere mine sokker er rundt om min hals som et halstørklæde mine bukserne bund er spraglet trådene samler jeg til et reb strammer det lige under kønnet ved hoften inden min sål finder mit lår væsken er blevet mere tyktflydende fylder min krop bedre ud kønnet har ikke taget stilling til endnu foret og harmoni fylder min krop bedre ud en kønnet jeg ligger mig ned der svæver en kugle over mit hoved som væsken over min mund når den åbnes min mund er lukket og kun åben når min tunge ville drikke af isen himlen er krummet og spytter væske smerten er ikke længere omsorgsfuld mine fødder bevæger sig luften skubber dem blidt lysningen er stadig en lysning og står stille lige nu jeg ligger mig ned tror ikke jeg behøver at gå for at sove jeg ligger mig ned drømmer hullet stadig er et oprejst hul mit lår og underarm er ikke længere såret smerten er mild næsten omsorgsfuld hullerne nemme at lave både for min sål og mine tunge der svømmer dyr med øjne som mig rundt i dem flere end i ikkedrømmen andre små pelsede dyr uden ben kravlet rundt og så appetitlige ud men var umulige at fange selvom luften skubbet mine fødder voldsomt de små pelsede dyr var kalkhvide ligesom det alt resten er jeg var ikke mæt jeg var tørstig min sål søgte et andet lår end den plejer smerten var næsten omsorgsfuld jeg have øjne pakket ind i for i begge øre lyden var anderledes smuk min jakke var blevet endnu tykkere foret kunne man få til at svulme ved at rive det blidt fra hinanden de små pelsede dyr så appetitlige ud men svømmet ned i det nærmeste hul når jeg nærmet mig der var noget der ikke var uendelig jeg søgte lysningen og vågnet da jeg stod foran den jeg ligger mig ned over mig svæver en kugle som drømmen over min hals de pelsede dyr er her ikke min sål søger det andet lår og smerten er næsten blid og omsorgsfuld begge lår er såret nu jeg laver en skål med mine hænder drikker væsken af den mine hænder er tynde og der falder væske igennem men ikke det hele de pelsede dyr bliver sløvet af vinden jeg nærmer mig en af dem og så dykker den ned i hullet lysningen er et oprejst hul jeg ligger mig ned over mit hoved svæver en kugle som himlen svæver over isen min fod laver et hul der svømmer dyr med øjne som mig og der svømmer små pelsede dyr jeg griber ud efter et af de pelsede dyr og jeg griber den som jeg griber de dyr der har øjne som mig flår dens skind af og gemmer i lommen resten smager bedre end de andre dyr og mætter mig jeg er mæt og jeg bliver liggende sover ikke min drøm var en drøm og det lader jeg den ved med at være de pelsede dyr smager bedre end de andre dyr der har øjne som mig og mætter mig jeg er mæt og bliver liggende bruger skindet under hovedet min overkrop rejser sig alt er kalkhvidt min ene ankel løfter bunden af mine spraglet bukser og skraber min hud hvor den endnu ikke er såret min overkrop rejser sig og mine fingre laver en skål mine hænder kan drikke af der flyder væske gennem dem skindet putter jeg lommen og går mens jeg samler tråde fra mine bukser til et reb jeg har en tyk jakke med øjne og forkugler og skind og reb i lommen og bukser med spraglet bund og sokker og sko med jern under på lysningen er mild min søvn holder mig i hånden mens jeg går min skygge findes en gang imellem mest når jeg er vågen jeg er vågen og har skindet over mit hoved som en hue der er øjne pakket ind i for i mine øre det lyder smukt luften er hverken blid eller kraftig skindet slår rytmisk mod mine øre det lyder smukt jeg går mod lysningen med øjne pakket ind i for i ørerne og skindet over mit hoved jeg er mæt jeg er tørstig min ankel er såret og jeg drikker dens væske igen smerten er næsten omsorgsfuld jeg ligger mig ned i den skindet under mit hoved sokkerne over mine øjne jeg tror der svæver en kugle over mit hoved som mine sokker svæver over mine øjne jeg er fyldt af væske jeg bliver liggende jeg er mæt jeg drømmer lysningen er oprejst hul der åbner sig og næsten krammer mig som mine sokker om min hals de pelsede dyr var lette at fange kunne se mit hoved i spejle sig i hullet lysningen havde samme form lysningen var flad og ikke dyb som hullerne jeg kunne spejle mit hoved i dem jeg lå ned og over mig svævet kuglen som kuglen svæver over mig jeg var mæt og sov mens jeg gik en dyb søvn der var blid smerten var omsorgsfuld igen og rebet var jeg begyndt at binde ved hoften under mit køn igen væsken var appetitlig og tyk som min jakke jeg havde en tyk jakke og bukser og sokker og sko med jern under på min skygge var der hele tiden jeg sagde ting til den mens der flød væske ud af min mund der flød også væske ud af himlen jeg tog min ene sko af og der faldt en pig af jeg syet tre skind sammen til et med piggen og tråden fra mine spraglet bukser mine overkrop rejser sig jeg syr tre skind sammen til et med piggen og tråden fra mine spraglet bukser jeg sætter mig oven på det over mig svæver en kugle som en kugle svæver over mig jeg går med det sidste af mine skind jeg ikke har syet sammen oven på hovedet jeg har for i det ene og et øjne i andet øre skindet slår rytmisk mod dem det lyder smukt jeg er tørstig og binder rebet ved hoften under mit køn tættere ved det end jeg plejer min sål finder mit lår væsken er appetitlige og tyk som min jakke smerten er så tæt på omsorgsfuld som der er langt mellem mine fødder jeg fanger små pelsede dyr de er ikke i hullerne men mulige at fange jeg flår dem og er mæt deres øjne ligner ikke mine og er store jeg putter dem i lommen og går luften skubber mine skridt her er koldt og uendeligt alt er kalkhvidt lysningen ligner ansigtet fra drømmen jeg laver et hul lysningen ligner også ansigtet i det og ligner også et oprejst hul min jakke er tyk de hår der kommer på mine hænder når jeg stryger skindet fra små pelsede dyrs skind kommer jeg ind i jeg er mæt jeg går jeg ligger ned jeg er ikke mæt laver et hul der svømmer aflange dyr med øjne som mine jeg bider deres hals over og bliver døsig jeg går mens jeg sover hver gang jeg når den dybe søvn møder min ene ankel den anden lysningen er venlig og blid i min gang men bevæger sig hurtigere end mine skridt luften skubber mine skridt jeg har en tyk jakke med hår fra skindet og for indeni og med øjne og for og skind i lommerne og reb og bukser der er spraglet i bunden og sokker og sko med jern under på jeg ligger mig ned over mig svæver en kugle som mit køn over mit lår