alting har altid eksisteret og jeg lige vågnet fra en drøm, jeg vil tilbage til, men jeg tror ikke, jeg kan komme derhen igen, så rejser mig op, tjekker webcams fra rundt om i verden, for solen står altid op et eller andet sted, og det først når den har gjort det, at jeg stoler på at dagen er i gang, jeg tænker noget med tidszoner, gætter på at det må være i mexico den snart står op.
*
himlen er blå og rød som en slush-ice, der ikke er blandet endnu, og vandet skyller ind over isfladerne, men vandet er åbenbart ikke blåt på grund af himlen, men af andre grunde, og de grunde må jeg være med til at bestemme, så jeg bestemmer at det er fordi, der er blevet mast blåbær ned i vandet, tiden går en gang i mellem, og en gang i mellem sender du mig dine beats, jeg piller hatten af et agern, og hører dem, mens himlen langsomt blander sig til en lilla slush-ice.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar