jeg slukkede for radioen, fordi jeg gerne ville høre hvad mit hoved tænkte, og det tænkte, hvorfor har jeg aldrig sat et flag i en hundelort egentligt og så tænkte det at, det virker afskallet og krakeleret alt sammen, altså sådan i det store hele, og så foreslår det at vi kan lege med de helikoptere fra ahorntræerne, som da vi var små, men du vil hellere lege i høstakkene, og det virker også mere overvejet, måske, og mere voksent, jeg ved ikke hvorfor, men jeg bliver glad hver gang vi ser gadelygterne blive tændt, måske egentligt bare, for så vi kan være alene om følelsen og tænkte at det var os de valgte at vise det og ikke alle mulige andre, men alligevel så går vi sjældent derud ved solnedgang, det er vist nok der de tænder, men vi gik derud i dag, og det var som om, det var for tæt på, eller også det var bare lige det, for nu, og så vi bestilte en pizza, og fik den 12 minutter for sent og lavet reglen; hvert minut en pizza kommer for sent, burde den blive en krone billigere, og vi grinte og syntes det gav mening, og jeg prøvet at give dig noget, men kunne ikke finde ud af hvad du har brug for og jeg rusket i dig, og sagde der var noget moderligt seksuelt over dig, som du blev nødt til at dele ud af, og jeg prøvet virkelig bare at give dig noget, men kunne ikke helt finde ud af hvad du har brug for, og du spørger, hvad jeg tror, jeg har brug for, og jeg tror bare, jeg har brug for tage fra dig, på samme måde som jeg tager fra træet og åen, når træet skyde knopper, og når åen brummer, uden at vide hvor den ender, og jeg siger til dig at døde solsikker er noget af det smukkeste, og du forstår ikke hvorfor jeg siger den slags, og tror du egentligt det er fisk i åen derovre, måske torsk, men generelt er det vel bare færre fisk en for ti år siden, men de yngler vel stadig ikke bare ude på frit hav, jeg ved det faktisk ikke, det er vel hellere ikke så vigtigt egentligt, det ligger en form for dæmper på det hele det der og da vi gik, forstod jeg godt, hvorfor du stirret ned i jorden, men jeg gad ikke nævne noget om det, og tænkte bare det sjovt hvordan en blomsterbutik føles så radikalt anderledes end en zoologisk have, eller måske er det bare på en eller anden måde lidt samme koncept for mig, og jeg kunne aldrig finde på at købe blomster til dig, nok mest bare af princip, fordi de visner og dør og sådan noget, med mindre de er af lego måske, men det lidt kitch tror jeg, og det var ikke det jeg ville, men det var det der skete, og jeg gentager de samme ting, for mig selv, indtil det bliver en universal sandhed, altså gentager dem bare inde hovedet agtigt, fordi jeg har besluttet mig for jeg godt kan kommunikere telepatisk, men også at jeg venter lidt med at fortælle folk det.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Digte, digte
har ingen indvendinger mod i dag har hygget mig og hørt god musik i mine ører min krop har været min krop og gjort sit arbejde vejret har v...
-
vi spiller spikeball og ryger lidt, og jeg tror det her er meningen med livet, og med vi er her, siger du, og jeg siger det fandme smukt, vi...
-
himmelen er blød s om et biografsæde og at jeg elsker at forestille mig det du så der ikke fandtes du siger damen i den røde kjole hun...
-
MODIFIER 𓇼 i en rapsmark plukker jeg blomsterne smagen er sød og støvet fuglene lyder som knive der skærer sig på hinanden 𓇼𓇼 vi hører i ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar