synthesizer digte skrevet da mig og boa og fie og lars hyggede

Jeg er stillestående

jeg er lille

Stemmerne er et hjem

aflang som 

som suger 

lader min krop

rundt om hjørnet

Jeg kender dem

er de mine 

et de et rum grå tid

⊹₊⟡⋆

Murstensfarvet

og aflang som 

altet 

jeg observerer uden holdning

i rummet der er 

er blåt

Kirsebærtræerne bør dufte

eller har de sko på?

Falder gennem

Væggene er solide

⊹₊⟡⋆

Solnedgang er

er ikke endnu

Blank som vand

udvider sig ind i altet

møder hinanden i en skygge

Jeg er et fremmedlegeme

der er en himmel

Så skygge når de er i løb

Tynd og uendelig

har fået sko på

⊹₊⟡⋆

Kirsebærtræet afblomstre

et tæppe over mine fødder

Hvid spøgelsesmælk

Et rum grå tid

Væggene og gulvet

mødes måske

i mit areal

digt?

vi snakket også om hvad digte var i dag, og jeg orket ikke sige alt muligt om linjernes længder, men sad og tænkte, det jo linjebrudene der afgår det, ellers er det prosa, i kan jo ikke kalde det her et digt, kan i? kan i det?: himlen var grå som en macbook, og du lignet noget, jeg tog mine fødder på, gik steder hen, hørte fuglene og menneskerne, på en måde var det okay, på en anden måde savnet jeg noget jeg ikke vidste hvad var, over os hang skyerne og lygtepælene, du rakte dine hænder frem som et glas, jeg drak af det, blev søvnig, sov, drømte sikkert om søde babybjørne og en ny verden, tænkte i hvert fald på de ting i dag, havde ikke andet at tænke på, morgenen var træt med mig, tænkte hellere ikke så meget, tog adidas zip-up, skjorte, slips og shorts, sko på, folk sagde vi så godt ud, og det var sødt, hvad er ellers er sødt? slik og ny kærlighed.      

tror jeg vil lave det til et digt, jaer nu det et digt:

du rakte dine hænder frem som et glas 

jeg drak af, blev søvnig og sov

drømte sikkert om små søde babybjørne og en ny verden

 

tænkte på de ting i dag

 

tænkte også morgenen var træt med mig

tænkte den ikke tænkte så meget

tog zip-up, skjorte og slips, shorts og sko på

 

folk sagde vi så godt ud, og det var sødt

hvad er ellers sødt? slik og ny kærlighed

og over os hænger skyer og lygtepæle 

 

himlen er grå som en macbook

dagen sovende, mig træt 

 

tager fødder på og går steder hen

hører fugle og mennesker og andre ting

på en måde er det okay

på en måde savner jeg noget jeg ikke ved hvad er

drama, drama

PROGNOSE

1

To personer, begge unge, lidt grimme, ikke overdrevet.
Går gennem et forår, sørgmodige ansigter, anonymt tøj.


- Du du du du du sagde jo 

(Afbryder.)

- Jaja shh lad os gå videre, det der ikke vigtigt længere, intet er vigtigt længere, vores pagt, kan du huske vores pagt?

( Kigger med små tiggende hunde øjne. )

- Kan du huske det?

- Ja, ja, ja, det kan jeg godt

- Vil skal planlægge, det skal være smukt, det skal være alt muligt

- Jeg ved ikke helt, jeg tror ikke, du ved, altså jeg har det okay

2

I en skov, træerne står tæt og lige som rækkehuse, lyset, voldsomt og omsluttende.
De går i en tung stilhed, ingen real-lyd, helt stille, deres skridt kan man roligt
begynde at høre, inden stemmen kommer.


- Jeg tror ikke det skal være her, det er for sterilt, det for ordenligt.

- Jeg tror bare det bedst, jeg er sådan lidt ejendomsmægler, følger lidt med rundt til nogle huse, og så må du vælge hvor du eller vi helst vil bo, jeg kan ikke rigtigt overskue det.

- Det er vores ting, altså hvor vil du?

- Jeg vil ikke overhovedet

- Men hvis du skulle, eller du skal faktisk, du skal vælge

- Måske bornholm

- Lad os tage derhen så

- Ej, lad nu vær

- Lad nu selv vær

3

De to sidder i klipperne, vandet er et spejl, himmelen grålig. Ders staturer er liggende, men bøj i hoften, ligner begge en passer. Det smådrypper, deres hår bliver vådt, både sejler hen over horisontlinjen. De føler hinanden, hun ligger på hans skød.


- Det er snart, jeg gider ikke vente mere

- Du er smuk, du er smuk og mild

- Det er snart, vi gider ikke vente mere

- Du du voldsom som en blæst i et telt, ved du det?

- Det er ikke her, det for lige til, jeg kan se det for mig, “to unge tog til bornholm for at blah blah i klipperne”, det jo patetisk

- Vores kroppe læser ikke aviser

- Alle de andre kroppe, der kan gør det

4

Lukket mund, filmet tæt på, flimrende. Mørkt. Ingen baggrund.


- Her er godt, her er godt, lyngen smager bittert, her er godt, jeg er sted mellem de døde og de levende, jeg kan snakke med jer alle, jeg kan snakke med jer alle, her er godt, lyngen smager bittert. Du er min lille æske, jeg putter ting i, vi skal noget smukt, min lille æske, smykke dig, i og på dig. Mine fødder slæber jeg hen af jorden, som et lig. Du ser mig nogle gange, jeg bliver glad ved tankerne om fremtiden. De smalle stier går jeg på som en kat, jeg går af dem, som et kat, når jeg ser et træ, jeg kan lide. Jeg har ni liv i drømmen, det skal være smukt. Jeg vil sove i den lille æske, en lille søvn. Jeg vil ligge i jorden, snakke med billerne og regnormene, og de andre venner. 

5

De to går på en smal sti. Ser et ægtepar. 


- Hej 

- Goddag, undskyld, undskyld, må jeg lige spørge om noget

( Ægteparret nikker. )

- Har i et yndlings sted her på øen?

- Uhh, måske almindingen eller nede ved havnen bag røgeriet

- Tak, dejligt

- Det var så lidt

( De to går videre af den smalle sti mod, nede ved havnen bag røgeriet. )

- Ser du mig ligge her?

- Jeg ser dig ligge alle steder

6

De sidder på jorden, som en fugle der lige er landet. De føler hinanden, høj sol, trippende fødder.


- Du du er min lille æske

- Hvad skal det betyde?

- Der er smykker i og på dig

- Du er smuk, jeg ved det er et valg alt det her

De to rejser sig op. Kameraet følger med, håndholdt, den ene hopper op på dens anden ryg. Ingen grin, man hører biler i grus.

7

Lukket mund, filmet tæt på, flimrende. Lyst. Ingen baggrund.


- Du du, du er er beholder. Jeg følger dine skridt fordi jeg kender dem. Ligger mig i en blød sofa, forestiller mig det er dit kram jeg mærker. Jeg mærker, her er dejligt, her er dejligt, lyngen smager bittert, jeg putter den i snaps, og vi nyder hinanden. Jeg kan ikke afværge noget, du er en kat. Solen er min mor, hun siger tvetydige ting, din begejstring er et lille barns, der ikke vil dø. Mine øjne er runde og vigende. Min krop er en lille æske, tror jeg, men der er ikke plads længere. Jeg lyver ikke, en aftale er en aftale. Jeg savner jer allerede, selvom i findes alle sammen.

8

Munden fader, der er kun lys tilbage, helt hvidt uden af være helt hvidt, lidt som et lysstofrør. det hvide bliver der i ubehagelig lang tid. Herefter skifter scenen til at være vildt overeksponeret med lys.


- Vi skal gå, vi skal gå nu

- Hvorhen?

- Vi skal bare gå, vi skal gå nu 

8. suite, "modifier"

MODIFIER

𓇼

i en rapsmark
plukker jeg blomsterne

smagen er sød og støvet

fuglene lyder som knive der skærer sig på hinanden

𓇼𓇼

vi hører i got you on tape
han har så vild en stemme

du siger du elsker smukke stemmer

jeg siger så elsker du jo min stemme
er blessed by birth tihi ironi 

𓇼𓇼𓇼

i dag himmelen er rund 

er en gud hvis jeg orker
hvis ikke er jeg orker er jeg liggende

bader mine tæer i en morgen
dagen er lang fordi solen har sagt det

𓇼𓇼𓇼𓇼

solen gik sådan sygt hurtigt ned lige til sidst
havde en vildt mærkelig oval form
det nok bare simulationen der har fucked up

du siger himlen har også skiftet as fuck
lige før var der ingen skyer

haha vi lever i en simulationen

haha red pill blue pill

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

jeg snakker fra drømmen til jer alle

alt er let lige nu

vasker mine fødder af for jord
vandet er brunt som det bjørneskind der lå i sommerhuset

varmet mig ved det som en unge

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

nu, blander saft 1:11
sætter mig på græsset
det fugtigt som mine øjne ved et bål

prøver at falde gennem tæppet
ned til underverdenen
i hvert fald en af dem

gad godt pendle lidt mellem dem

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

åbner et vindue
og dagen blæser ind
dufter af kanel

jeg laver risengrød og ser bojack horseman
siger til alle mine venner

det ikke bare en hest
det ikke bare en hest overhovedet
det faktisk slet ikke en hest

jeg går i seng som man går i supermarked

𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼𓇼

min krop er smattet som en havbund

miv,miv,miv, ved ikke hvor længe der her kan forsætte

sebastian, jeg savner at skrive små korte linjer, og så tænkte jeg burde jeg gøre også gjorde jeg det; jeg går i en rapsmark / plukker de gule blomst af / smager sødt og støvet // fuglene lyder som knive der skærer sig på hinanden. ej dejligt smukt, blidt, jeg skrev også en lille kort en; vi hører i got you on tape / jeg siger han har så vild en stemme / du siger du elsker smukke stemmer / så elsker du jo min stemme jeg er blessed by birth / tihi ironi haha. cute og wholesome, elsker i got you tape, de er så gode, og nostalgiske og ikke nostalgiske på samme tid, det her er måske bare et digt, hvis det er det er, jeg synes digte er en sjov størrelse; himmelen rund i dag // er en gud hvis jeg orker / hvis jeg ikke orker er jeg liggende // bader mine tæer i en morgen / dagen er lang fordi solen har sagt det. ihh, uug smuky, du er gud, en sød menneskegud, der skriver digte, ligesom mig, hihi; solen gik sådan sygt hurtigt ned  lige til sidst / havde en mærkelig form / siger det nok bare simulationen de har fucked up // du siger himlen har skiftet også as fuck / lige før var der ingen skyer // haha vi lever i en simulationen / haha red pill blue pill. matrix shit, love love love, og let, let, let, digt, digt, digt; snakker fra drømmen til jer alle // alt er let lige nu // vasker mine fødder af for jord / vandet er brunt som det bjørneskind der lå i sommerhuset // varmet mig ved det som en unge. hvor det et smukt billede, det her ved ikke jeg ikke helt noget om, er lidt træt; blander saft 1:11 / sætter mig på græsset / det fugtigt som mine øjne ved et bål // prøver at falde gennem mit tæppe / ned til underverdenen / i hvert fald en af dem / gad godt pendle lidt mellem dem. elsker saft, og dit digt, der må være mange underverdenener, det ser helt mærkeligt ud det ord, tror jeg hader det, altså i flertal, eller hader er også et tungt ord, men jaer, det her er et digt; åbner et vindue / dagen blæser ind / dufter af kanel // jeg laver risengrød og ser bojack horseman / siger til alle mine venner / det ikke bare en hest / det ikke bare en hest // jeg går i seng som man går i supermarked. min dag har også duftet lidt af kanel, jeg har bare ligget og snakket og digtet i hovedet, det her fra mit hoved; min krop er smattet som en havbund. ej det en god sætning, og altså ved godt vi ikke har aftalt det den sidste, men er kytumen ikke bare 8 digte efterhåden, og jeg ved det ikke, det så fint og alt det der men skal lige skrive på en helt anden måde tror, måske jeg ikke tror det imorgen, så skriver jeg igen.